Bibelen / 2. Tessalonikerne 2 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Tessalonikerne 2

  1.  Men vi bede eder, Brødre! angående vor Herres Jesu Kristi
      Tilkommelse og vor Samling til ham,
  2.  at I ikke i en Hast må lade eder bringe fra Besindelse eller
      forskrække hverken ved nogen Ånd eller ved nogen Tale eller
      Brev, der skulde være fra os, som om Herrens Dag var lige for
      Hånden.
  3.  Lad ingen bedrage eder i nogen Måde; thi først må jo Frafaldet
      komme og Syndens Menneske åbenbares, Fortabelsens Søn,
  4.  han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt. hvad der
      kaldes Gud eller Helligdom, så at han sætter sig i Guds Tempel
      og udgiver sig selv for at være Gud.
  5.  Komme I ikke i Hu, at jeg sagde eder dette, da jeg endnu var hos
      eder?
  6.  Og nu vide I, hvad der holder ham tilbage, indtil han åbenbares
      i sin Tid.
  7.  Thi Lovløshedens Hemmelighed virker allerede, kun at den, som nu
      holder tilbage, først må komme af Vejen
  8.  og da skal den lovløse åbenbares, hvem den Herre Jesus skal
      dræbe med sin Munds Ånde og tilintetgøre ved sin Tilkommelses
      Åbenbarelse,
  9.  han, hvis Komme sker ifølge Satans Kraft, med al Løgnens Magt og
      Tegn og Undere
 10.  og med alt Uretfærdigheds Bedrag for dem, som fortabes, fordi de
      ikke toge imod Kærligheden til Sandheden, så de kunde blive
      frelste.
 11.  Og derfor sender Gud dem kraftig Vildfarelse, så at de tro
      Løgnen,
 12.  for at de skulle dømmes, alle de, som ikke troede Sandheden, men
      fandt Behag i Uretfærdigheden.

 13.  Men vi ere skyldige at takke Gud altid for eder, I af Herren
      elskede Brødre! fordi Gud har udvalgt eder fra Begyndelsen til
      Frelse ved Åndens Helligelse og Tro på Sandheden,
 14.  hvortil han kaldte eder ved vort Evangelium, for at I skulde
      vinde vor Herres Jesu Kristi Herlighed.

 15.  Så står da fast, Brødre! og holder fast ved de Overleveringer,
      hvori I bleve oplærte, være sig ved vor Tale eller vort Brev.
 16.  Men han selv, vor Herre Jesus Kristus og Gud vor Fader, som har
      elsket og givet os en evig Trøst og et godt Håb i Nåde,
 17.  han trøste eders Hjerter og styrke eder i al god Gerning og
      Tale!