Bibelen / Filipperne 4 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Filipperne 4

  1.  Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans!
      står således fast i Herren, I elskede!

  2.  Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i
      Herren.
  3.  Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi
      de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine
      øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

  4.  Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
  5.  Eders milde Sind vorde kendt at alle Mennesker! Herren er nær!
  6.  Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders
      Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med
      Taksigelse;
  7.  og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter
      og eders Tanker i Kristus Jesus.
  8.  I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart,
      hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt,
      hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder
      det på Sinde!
  9.  Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette
      skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

 10.  Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere
      komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også
      forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
 11.  Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med
      det, jeg har.
 12.  Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have
      Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i
      at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.
 13.  Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.
 14.  Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
 15.  Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets
      Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen
      Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden
      I alene.
 16.  Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad
      jeg havde nødig.
 17.  Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver
      rigelig til eders Fordel.
 18.  Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter
      ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft,
      et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
 19.  Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I
      have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
 20.  Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder!
      Amen.

 21.  Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
 22.  De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse
      eder, men mest de af Kejserens Hus.
 23.  Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!