- Project Runeberg -  Bibelen /
Efeserne 1

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Efeserne 1

  1.  Paulus, Kristi Jesu Apostel ved Guds Villie, til de hellige, som
      ere i Efesus og ere troende i Kristus Jesus:
  2.  Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som har
      velsignet os med al åndelig Velsignelse i det himmelske i
      Kristus,
  4.  ligesom han har udvalgt os i ham før Verdens Grundlæggelse til
      at være hellige og ulastelige for hans Åsyn,
  5.  idet han i Kærlighed forudbestemte os til Sønneudkårelse hos sig
      ved Jesus Kristus, efter sin Villies Velbehag,
  6.  til Pris for sin Nådes Herlighed, som han benådede os med i den
      elskede,
  7.  i hvem vi have Forløsningen ved hans Blod, Syndernes Forladelse,
      efter hans Nådes Rigdom,
  8.  som han rigelig tildelte os i al Visdom og Forstand,
  9.  idet han kundgjorde os sin Villies Hemmelighed, efter sin
      velbehagelige Beslutning, som han havde fattet hos sig selv,
 10.  for at oprette en Husholdning i Tidernes Fylde, nemlig at
      sammenfatte sig alt i Kristus, det, som er i Himlene, og det,
      som er på Jorden, i ham,
 11.  i hvem vi også have fået Arvelodden, forud bestemte efter hans
      Forsæt, der virker alt efter sin Villies Råd,
 12.  for at vi skulde være til Pris for hans Herlighed, vi, som forud
      havde håbet på Kristus,
 13.  i hvem også I, da I hørte Sandhedens Ord, Evangeliet om eders
      Frelse, i hvem I også, da I bleve troende, bleve beseglede med
      Forjættelsens hellige Ånd,
 14.  som er Pant på vor Arv, til Ejendommens Forløsning, til Pris for
      hans Herlighed.

 15.  derfor har også jeg, efter at have hørt om eders Tro på den
      Herre Jesus og om eders Kærlighed til alle de hellige,
 16.  ikke ophørt at takke for eder, idet jeg ihukommer eder i mine
      Bønner om,
 17.  at vor Herres Jesu Kristi Gud, Herlighedens Fader, må give eder
      Visdoms og Åbenbarelses Ånd i Erkendelse af ham,
 18.  gøre eders Hjertes Øjne oplyste til at kende, hvilket det Håb
      er, som han kaldte eder til, hvilken hans Arvs Herligheds Rigdom
      er iblandt de hellige,
 19.  og hvilken hans Krafts overvættes Storhed er over for os, som
      tro, alt efter hans Styrkes vældige Virkekraft,
 20.  som han udviste på Kristus, da han oprejste ham fra de døde og
      satte ham ved sin højre Hånd i det himmelske,
 21.  langt over al Magt og Myndighed og Kraft og Herredom og hvert
      Navn, som nævnes,ikke alene i denne Verden, men også i den
      kommende,
 22.  og lagde alt under hans Fødder, og ham gav han som Hoved over
      alting til Menigheden,
 23.  der er hans Legeme, fyldt af ham, som fylder alt i alle.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:17 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/49_01.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free