Bibelen / Galaterne 2 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Galaterne 2

  1.  Senere, efter fjorten Års Forløb, drog jeg atter op til
      Jerusalem med Brnabas og tog også Titus med.
  2.  Men jeg drog op ifølge en Åbenbaring og forelagde dem, men
      særskilt de ansete, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt
      Hedningerne, - om jeg vel løber eller har løbet forgæves.
  3.  Men end ikke min Ledsager, Titus, som var en Græker, blev
      tvungen til at omskæres,
  4.  nemlig for de indsnegne falske Brødres Skyld, som jo havde
      listet sig ind for at lure på vor Frihed, som vi have i Kristus
      Jesus, for at de kunde gøre os til Trælle.
  5.  For dem vege vi end ikke et Øjeblik i Eftergivenhed, for at
      Evangeliets Sandhed måtte blive varig hos eder.
  6.  Men fra deres Side, som ansås for at være noget, (hvordan de
      fordum vare, er mig uden Forskel; Gud ser ikke på et Menneskes
      Person;) - over for mig nemlig havde de ansete intet at tilføje.
  7.  Men tværtimod, da de så, at jeg har fået Evangeliet til de
      uomskårne betroet, ligesom Peter til de omskårne,
  8.  (thi han, som gav Peter Kraft til Apostelgerning for de
      omskårne, gav også mig Kaft dertil for Hedningerne;)
  9.  og da de lærte den mig givne Nåde at kende, gave Jakob og Kefas
      og Johannes, som ansås for at være Søjler, mig og Barnabas
      Samfundshånd for at vi skulde gå til Hedningerne og de til de
      omskårne;
 10.  kun at vi skulde komme de fattige i Hu, hvad jeg også just har
      bestræbt mig for at gøre.

 11.  Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham for hans
      åbne Øjne, thi domfældt var han.
 12.  Thi førend der kom nogle fra Jakob, spiste han sammen med
      Hedningerne; men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig
      fra dem af Frygt for dem af Omskærelsen.
 13.  Og med ham hyklede også de øvrige Jøder, så at endog Barnabas
      blev dragen med af deres Hykleri.
 14.  Men da jeg så, at de ikke vandrede rettelig efter Evangeliets
      Sandhed, sagde jeg til Kefas i alles Påhør: Når du, som er en
      Jøde, lever på hedensk og ikke på jødisk Vis, hvor kan du da
      tvinge Hedningerne til at opføre sig som Jøder?
 15.  Vi ere af Natur Jøder og ikke Syndere af hedensk Byrd;
 16.  men da vi vide, at et Menneske ikke bliver retfærdiggjort af
      Lovens Gerninger, men kun ved Tro på Jesus Kristus, så have også
      vi troet på Kristus Jesus, for at vi måtte blive retfærdiggjorte
      al Tro på Kristus og ikke af Lovens Gerninger; thi af Lovens
      Geringer skal intet Kød blive retfærdiggjort.
 17.  Men når vi, idet vi søgte at blive retfærdiggjorte i Kristus,
      også selv fandtes at være Syndere, så er jo Kristus en Tjener
      for Synd? Det være langtfra!
 18.  når jeg nemlig igen bygger det op, som jeg nedbrød, da viser jeg
      mig selv som Overtræder.
 19.  Thi jeg er ved Loven død fra Loven, for at jeg skal leve for
      Gud.
 20.  Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke mere mig, der
      lever, men Kristus lever i mig; men hvad jeg nu lever, i Kødet,
      det lever jeg i Troen, på Guds Søn, som elskede mig og gav sig
      selv hen for mig.
 21.  Jeg ophæver ikke Guds Nåde; thi er der Retfærdighed ved Loven,
      da er jo Kristus død forgæves.