2.Korinterne 12
1. Rose mig må jeg Gavnligt er det vel ikke; men jeg vil komme til
Syner og Åbenbarelser fra Herren.
2. Jeg kender et Menneske i Kristus, som for fjorten År siden om
han var i Legemet, det ved jeg ikke, eller uden for Legemet, det
ved jeg ikke, Gud ved det blev bortrykket indtil den tredje
Himmel.
3. Og jeg ved, at dette Menneske (om han var i Legemet, eller uden
Legemet, det ved jeg ikke, Gud ved det),
4. at han blev bortrykket ind i Paradiset, og hørte uudsigelige
Ord, som det ikke er et Menneske tilladt at udtale.
5. Af en sådan vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose
mig, uden af min Magtesløshed.
6. Thi vel bliver jeg ikke en Dåre, om jeg vilde rose mig; thi det
vil være Sandhed, jeg siger; men jeg afholder mig derfra, for at
ingen skal tænke højere om mig, end hvad han ser mig være, eller
hvad han hører af mig.
7. Og for at jeg ikke skal hovmode mig af de høje Åbenbarelser,
blev der givet mig en Torn i Kødet, en Satans Engel, for at han
skulde slå mig i Ansigtet, for at jeg ikke skulde hovmode mig.
8. Om denne bad jeg Herren tre Gange, at han måtte vige fra mig;
9. og han har sagt mig: "Min Nåde er dig nok; thi Kraften
fuldkommes i Magtesløshed." Allerhelst vil jeg derfor rose mig
af min Magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage Bolig i mig.
10. Derfor er jeg veltilfreds under Magtesløshed, under Overlast,
under Nød, under Forfølgelser, under Angster for Kristi Skyld;
thi når jeg er magtesløs, da er jeg stærk.
11. Jeg er bleven en Dåre. I tvang mig dertil. Jeg burde jo
anbefales af eder; thi jeg har ikke stået tilbage i noget for de
såre store Apostle, om jeg end, intet er.
12. En Apostels Tegn bleve jo udførte, iblandt eder under
Udholdenhed, ved Tegn og Undere og kraftige Gerninger.
13. Thi hvad er det vel, hvori I bleve stillede ringere end de andre
Menigheder; uden at jeg ikke selv faldt eder til Byrde? Tilgiver
mig denne Uret!
14. Se, dette er nu tredje Gang, jeg står rede til at komme til
eder, og jeg vil ikke falde til Byrde; thi jeg søger ikke eders
Gods, men eder selv, thi Børnene skulle ikke samle sammen til
Forældrene, men Forældrene til Børnene.
15. Men jeg vil med Glæde gøre Opofrelser ja, opofres for eders
Sjæle. Mon jeg, når jeg elsker eder højere, elskes mindre?
16. Men lad så være, at jeg ikke har været eder til Byrde, men jeg
var træsk og fangede eder med List!
17. Har jeg da gjort mig Fordel af eder ved nogen af dem, jeg har
sendt til eder?
18. Jeg opfordrede Titus og sendte Broderen med; har Titus da gjort
sig nogen Fordel af eder? Vandrede vi ikke i den samme Ånd, i de
samme Fodspor?
19. Alt længe have I ment, at vi forsvare os for eder. Nej, for Guds
Åsyn tale vi i Kristus. Men det sker alt sammen, I elskede, for
eders Opbyggelses Skyld.
20. Thi jeg frygter for, at, når jeg kommer, jeg da måske ikke skal
finde eder sådanne, som jeg ønsker, og at jeg skal findes af
eder sådan, som I ikke ønske; at der skal være Kiv, Nid,
Hidsighed, Rænker, Bagtalelser, Øretuderier, Opblæsthed,
Klammerier,
21. at min Gud, når jeg kommer igen, skal ydmyge mig i Anledning af
eder, og jeg skal sørge over mange af dem, som forhen have
syndet og ikke have omvendt sig fra den Urenhed og Utugt og
Uterlighed, som de bedreve.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:16 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/47_12.html