Bibelen / 2. Korinterne 10 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Korinterne 10

  1.  Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og
      Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men
      fraværende er modig over for eder",
  2.  ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med
      den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod
      nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.
  3.  Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;
  4.  thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til
      Fæstningers Nedbrydelse,
  5.  idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig
      imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til
      Lydighed imod Kristus
  6.  og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er
      bleven fuldkommen.
  7.  Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre
      Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han
      hører Kristus til, således gøre vi det også.
  8.  Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som
      Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders
      Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,
  9.  for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;
 10.  thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans
      legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.
 11.  En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved
      Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.

 12.  Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne
      os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de
      ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig
      selv.
 13.  Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter
      Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå
      også til eder.
 14.  Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder;
      vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,
 15.  så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men
      have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive
      store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre
 16.  og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os
      inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.
 17.  Men den, som roser sig, rose sig af Herren!
 18.  Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem
      Herren anbefaler.