Bibelen / 2. Korinterne 7 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Korinterne 7

  2.  Giver os Rum; ingen have vi gjort Uret, ingen ødelagt, ingen
      bedraget.
  3.  Jeg siger det ikke for at fælde Dom; jeg har jo sagt tilforn, at
      I ere i vore Hjerter, så at vi dø sammen og leve sammen.
  4.  Jeg har stor Frimodighed over for eder; jeg roser mig meget af
      eder, jeg er fuld af Trøst, jeg strømmer over af Glæde under al
      vor Trængsel.
  5.  Thi også da vi kom til Makedonien, havde vort Kød ingen Ro, men
      vi trængtes på alle Måder: udadtil Kampe, indadtil Angster.
  6.  Men han, som trøster de nedbøjede, Gud, han trøstede os ved
      Titus's Komme;
  7.  dog ikke alene ved hans Komme, men også ved den Trøst, hvormed
      han var bleven trøstet over eder, idet han fortalte os om eders
      Længsel, eders Gråd, eders Nidkærhed for mig, så at jeg glædede
      mig end mere.

  8.  Thi om jeg end har bedrøvet eder ved Brevet, fortryder jeg det
      ikke.  Om jeg også har fortrudt det, - jeg ser jo, at hint Brev,
      ihvorvel kun til en Tid, har bedrøvet eder, -
  9.  så glæder jeg mig nu, ikke over, at I bleve bedrøvede, men over,
      at I bleve bedrøvede til Omvendelse; thi I bleve bedrøvede efter
      Guds Sind, for at I ikke i nogen Måde skulde lide Skade af os.
 10.  Thi den Bedrøvelse, der er efter Guds Sind, virker Omvendelse
      til Frelse, som ikke fortrydes; men Verdens Bedrøvelse virker
      Død.
 11.  Thi se, just dette, at I bleve bedrøvede efter Guds Sind, hvor
      stor en Iver virkede det ikke hos eder, ja Forsvar, ja Harme, ja
      Frygt, ja Længsel, ja Nidkærhed, ja Straf! På enhver Måde
      beviste I, at I selv vare rene i den Sag.
 12.  Altså, når jeg skrev til eder, var det ikke for hans Skyld, som
      gjorde Uret, ikke heller for hans Skyld, som led Uret, men for
      at eders Iver for os skulde blive åbenbar hos eder for Guds
      Åsyn.

 13.  Derfor ere vi blevne trøstede. Men til vor Trøst kom end
      yderligere Glæden over Titus's Glæde, fordi hans Ånd har fået
      Vederkvægelse fra eder alle.
 14.  Thi i hvad jeg end har rost mig af eder for ham, er jeg ikke
      bleven til Skamme; men ligesom vi i alle Ting have talt Sandhed
      til eder, således er også vor Ros for Titus bleven Sandhed.
 15.  Og hans Hjerte drages inderligere til eder, når han mindes
      Lydigheden hos eder alle,hvorledes I modtoge ham med Frygt og
      Bæven.
 16.  Jeg glæder mig over, at jeg i alt kan lide på eder.