Bibelen / 2. Korinterne 3 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Korinterne 3

  1.  Begynde vi atter at anbefale os selv? eller behøve vi, som
      nogle, Anbefalingsbreve til eder eller fra eder?
  2.  I ere vort Brev, som er indskrevet i vore Hjerter, og som kendes
      og læses af alle Mennesker,
  3.  idet det ligger klart som Dagen, at I ere et Kristi Brev,
      udfærdiget af os, indskrevet ikke med Blæk, men med den levende
      Guds Ånd, ikke på Stentavler, men på Hjerters Kødtavler.

  4.  Men en sådan Tillid have vi til Gud ved Kristus,
  5.  ikke at vi af os selv ere dygtige til at udtænke noget som ud af
      os selv; men vor Dygtighed er af Gud,
  6.  som også gjorde os dygtige til at være en ny Pagts Tjenere, ikke
      Bogstavens, men Åndens; thi Bogstaven ihjelslår, men Ånden
      levendegør.
  7.  Men når Dødens Tjeneste, med Bogstaver indristet i Sten,
      fremtrådte i Herlighed, så at Israels Børn ikke kunde fæste Øjet
      på Moses's Ansigt på Grund af hans Ansigts Herlighed, som dog
      forsvandt,
  8.  hvorledes skal da ikke Åndens Tjeneste end mere være i
      Herlighed?
  9.  Thi når Fordømmelsens Tjeneste havde Herlighed, er meget mere
      Retfærdighedens Tjeneste rig på Herlighed.
 10.  Ja, det herlige er jo i dette Tilfælde endog uden Herlighed i
      Sammenligning med den endnu større Herlighed.
 11.  Thi når det, der forsvandt, fremtrådte med Herlighed, da skal
      meget mere det, der bliver, være i Herlighed.
 12.  Efterdi vi altså have et sådant Håb, gå vi frem med stor
      Frimodighed
 13.  og gøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, for
      at Israels Børn ikke skulde fæste Øjet på, at det, der
      forsvandt, fik Ende.
 14.  Men deres Tanker bleve forhærdede; thi indtil den Dag i Dag
      forbliver det samme Dække over Oplæsningen af den gamle Pagt
      uden at tages bort; thi i Kristus er det, at det svinder.
 15.  Men der ligger indtil denne Dag et Dække over deres Hjerte, når
      Moses oplæses;
 16.  når de derimod omvende sig til Herren, da borttages Dækket.
 17.  Men Herren er Ånden, og hvor Herrens Ånd er, er der Frihed.
 18.  Men alle vi, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som
      i et Spejl, blive forvandlede til det samme Billede, fra
      Herlighed til Herlighed, så som det er fra Åndens Herre.