Bibelen / 2. Korinterne 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Korinterne 1

  1.  Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen
      Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle
      de hellige, som ere i hele Akaja:
  2.  Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus
      Kristus!

  3.  Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader,
      Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,
  4.  som trøster os under al vor Trængsel, for at vi må kunne trøste
      dem, som ere i alle Hånde Trængsel, med den Trøst, hvormed vi
      selv trøstes af Gud!
  5.  Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, således
      bliver også vor Trøst rigelig ved Kristus.
  6.  Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og
      Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser
      sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som også vi lide;
      og vort Håb om eder er fast,
  7.  efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne,
      således ere I det også i Trøsten.
  8.  Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den
      Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes
      besværede, over Evne, så at vi endog mistvivlede om Livet.
  9.  Ja, selv have vi hos os selv fået det Svar: "Døden", for at vi
      ikke skulde forlade os på os selv, men på Gud, som oprejser de
      døde,
 10.  han, som friede os ud af så stor en Dødsfare og vil fri os, til
      hvem vi have sat vort Håb, at han også fremdeles vil fri os,
 11.  idet også I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra
      mange Munde må blive rigeligt takket for os, for den Nåde, som
      er bevist os.

 12.  Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds
      Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Nåde have
      vi færdedes i Verden, men mest hos eder.
 13.  Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller også
      erkende; men jeg håber, at I indtil Enden skulle erkende,
 14.  ligesom I også til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros,
      ligesom I ere vor, på den Herres Jesu Dag.
 15.  Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder,
      for at I skulde få Nåde to Gange,
 16.  og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at
      komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.
 17.  Når jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da så handlede i
      Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter
      Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?
 18.  Så sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.
 19.  Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved
      os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej,
      men Ja er vorden i ham.
 20.  Thi så mange, som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja;
      derfor få de også ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.
 21.  Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os,
      er Gud,
 22.  som også beseglede os og gav os Åndens Pant i vore Hjerter.
 23.  Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl på, at det var for at
      skåne eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.
 24.  Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere på
      eders Glæde; thi i Troen stå I.