Bibelen / 1. Korinterne 11 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Korinterne 11

  2.  Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast
      ved Overleveringerne, således som jeg har overleveret eder dem.
  3.  Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved;
      men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
  4.  Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved,
      beskæmmer sit Hoved.
  5.  Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket
      Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var
      hun raget.
  6.  Thi når en Kvinde ikke tildækker sig, så lad hende også klippe
      sit Hår af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller
      rages, da tildække hun sig!  7Thi en Mand bør ikke tildække sit
      Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er
      Mandens Ære.
  8.  Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
  9.  Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for
      Mandens Skyld.
 10.  Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn på Hovedet for
      Englenes Skyld.
 11.  Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
 12.  Thi ligesom Kvinden er af Manden, således er også Manden ved
      Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
 13.  Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med
      utildækket Hoved?
 14.  Lærer ikke også selve Naturen eder, at når en Mand bærer langt
      Hår, er det ham en Vanære,
 15.  men når en Kvinde bærer langt Hår, er det hende en Ære; thi det
      lange Hår er givet hende som et Slør.
 16.  Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke sådan
      Skik, og Guds Menigheder ej heller.

 17.  Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I
      komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
 18.  For det første nemlig hører jeg, at når I komme sammen i
      Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en
      Del tror jeg det.
 19.  Thi der må endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede
      kunne blive åbenbare iblandt eder.
 20.  Når I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadver.
 21.  Thi under Spisningen tager enhver sit eget Måltid forud, og den
      ene hungrer, den anden beruser sig.
 22.  Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I
      Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg
      sige eder?  Skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
 23.  Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også har overleveret
      eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forrådt, tog
      Brød,
 24.  takkede og brød det og sagde: "Dette er mit Legeme, som er for
      eder; gører dette til min Ihukommelse!"
 25.  Ligeså tog han og,så Kalken efter Aftensmåltidet og sagde:
      "Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, så ofte som
      I drikke det, til min Ihukommelse!"
 26.  Thi så ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I
      Herrens Død, indtil han kommer.
 27.  Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk
      uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
 28.  Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet
      og drikke af Kalken!
 29.  Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom
      til, når han ikke agter på Legenet.
 30.  Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del
      sover hen.
 31.  Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
 32.  Men når vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle
      fordømmes med Verden.
 33.  Derfor, mine Brødre! når I komme sammen til Måltid, da venter på
      hverandre!
 34.  Når nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme
      sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, når jeg
      kommer.