- Project Runeberg -  Bibelen /
1. Korinterne 2

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

1.Korinterne 2

  1.  Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte
      eder Gud Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
  2.  thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus
      Kristus og ham korsfæstet;
  3.  og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
  4.  og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende
      Ord, men med Ånds og Krafts Bevisning,
  5.  for at eders Tro ikke skulde bero på Menneskers Visdom, men på
      Guds Kraft.

  6.  Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der
      ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens
      Herskere, som blive til intet;
  7.  men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult,
      som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed,
  8.  hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi; havde
      de erkendt den,havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre;
  9.  men, som der er skrevet: "Hvad intet Øje har set, og intet Øre
      har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud
      har beredt dem, som elske ham."
 10.  Men os åbenbarede Gud det ved Ånden; thi Ånden ransager alle
      Ting, også Guds Dybder.
 11.  Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden
      Menneskets Ånd, som er i ham? Således har heller ingen erkendt,
      hvad der er i Gud, uden Guds Ånd.
 12.  Men vi have ikke fået Verdens Ånd, men Ånden fra Gud, for at vi
      kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
 13.  og dette tale vi også, ikke med Ord, lærte af menneskelig
      Visdom, men med Ord, lærte af Ånden, idet vi tolke åndelige Ting
      med åndelige Ord.

 14.  Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre
      Guds Ånd til; thi de ere ham en Dårskab, og han kan ikke erkende
      dem, thi de bedømmes åndeligt.
 15.  Men den åndelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han
      af ingen.
 16.  Thi hvem har kendt Herrens Sind, så han skulde kunne undervise
      ham? Men vi have Kristi Sind.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:16 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/46_02.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free