Bibelen / Romerne 4 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Romerne 4

  1.  Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet
      efter Kødet?
  2.  Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han
      Ros, men ikke for Gud.
  3.  Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev
      regnet ham til Retfærdighed."
  4.  Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men
      som Skyldighed;
  5.  den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som
      retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
  6.  ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud
      tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
  7.  "Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere
      skjulte;
  8.  salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

  9.  Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de
      uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til
      Retfærdighed.
 10.  Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller
      da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde
      Forhud.
 11.  Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens
      Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde
      være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at
      Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
 12.  og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse,
      men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde
      som uomskåren.

 13.  Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at
      han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
 14.  Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen
      bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
 15.  Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller
      ikke Overtrædelse.
 16.  Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at
      Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af
      Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til
      os alle
 17.  (som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags
      Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de
      døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
 18.  Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange
      Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd
      være;"
 19.  og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede
      udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras
      Moderliv var udlevet;
 20.  men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev
      han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
 21.  og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig
      til også at gøre.
 22.  Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.
 23.  Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham
      tilregnet,
 24.  men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på
      ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
 25.  ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst
      for vor Retfærdiggørelses Skyld.