- Project Runeberg -  Bibelen /
Apostelenes gerninger 21

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Apostelenes gerninger 21

  1.  Men da vi havde revet os løs fra dem og vare afsejlede, droge vi
      lige til Kos, og den næste Dag til Rodus og derfra til Patara.
  2.  Og da vi fandt et Skib, som skulde gå lige til Fønikien, gik vi
      om Bord og afsejlede.
  3.  Men da vi havde fået Kypern i Sigte og vare komne den forbi til
      venstre for os, sejlede vi til Synen og landede i Tyrus; thi der
      skulde Skibet losse sin Ladning.
  4.  Og vi opsøgte Disciplene og bleve der syv Dage; disse sagde ved
      Ånden til Paulus, at han ikke skulde drage op til Jerusalem.
  5.  Men da vi havde tilendebragt disse Dage, droge vi derfra og
      rejste videre, idet de alle, med Hustruer og Børn, ledsagede os
      uden for Byen; og efter at have knælet på Strandbredden og holdt
      Bøn
  6.  toge vi Afsked med hverandre; og vi gik om Bord i Skibet, men de
      vendte tilbage til deres Hjem.

  7.  Men vi fuldendte Sejladsen og kom fra Tyrus til Ptolemais, og vi
      hilste på Brødrene og bleve een Dag hos dem.
  8.  Og den følgende Dag droge vi derfra og kom til Kæsarea, og vi
      gik ind i Evangelisten Filips Hus, han, som var en af de syv, og
      bleve hos ham.
  9.  Men denne havde fire ugifte Døtre, som profeterede.
 10.  Men da vi bleve der flere Dage, kom der en Profet ned fra Judæa
      ved Navn Agabus.
 11.  Og han kom til os og tog Paulus's Bælte og bandt sine egne
      Fødder og Hænder og sagde: "Dette siger den Helligånd: Den Mand,
      hvem dette Bælte tilhører, skulle Jøderne binde således i
      Jerusalem og overgive i Hedningers Hænder."
 12.  Men da vi hørte dette, bade såvel vi som de der på Stedet ham om
      ikke at drage op til Jerusalem.
 13.  Da svarede Paulus: "Hvad gøre I, at I græde og gøre mit Hjerte
      modløst? thi jeg er rede til ikke alene at bindes, men også at
      dø i Jerusalem for den Herres Jesu Navns Skyld."
 14.  Da han nu ikke vilde lade sig overtale, bleve vi stille og
      sagde: "Herrens Villie ske!"

 15.  Men efter disse Dage gjorde vi os rede og droge op til
      Jerusalem.
 16.  Og også nogle af Disciplene fra Kæsarea rejste med os og bragte
      os til Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Discipel, hos hvem
      vi skulde have Herberge.
 17.  Da vi nu kom til Jerusalem, modtoge Brødrene os med Glæde.
 18.  Og Dagen efter gik Paulus ind med os til Jakob, og alle de
      Ældste kom derhen.
 19.  Og da han havde hilst på dem, fortalte han Stykke for Stykke,
      hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
 20.  Men da de hørte dette, priste de Gud og de sagde til ham:
      "Broder! du ser, hvor mange Tusinder der er af Jøderne, som have
      antaget Troen, og de ere alle nidkære for Loven.
 21.  Men de have hørt om dig, at du lærer alle Jøderne ude iblandt
      Hedningerne at falde fra Moses og siger, at de ikke skulle
      omskære Børnene, ej heller vandre efter Skikkene.
 22.  Hvad er der da at gøre? Der må sikkert komme mange Mennesker
      sammen; thi de ville få at høre, at du er kommen.
 23.  Gør derfor dette, som vi sige dig: Vi have her fire Mænd, som
      have et Løfte på sig.
 24.  Tag dem med dig, og rens dig sammen med dem,, og gør
      Omkostningen for dem, for at de kunne lade deres Hoved rage; så
      ville alle erkende, at det, som de have hørt om dig, ikke har
      noget på sig, men at du også selv vandrer således, at du holder
      Loven.
 25.  Men om de Hedninger, som ere blevne troende, have vi udsendt en
      Skrivelse med den Afgørelse, at de intet sådant skulle holde,
      men kun vogte sig for Afgudsofferkød og Blod og det kvalte og
      Utugt."
 26.  Da tog Paulus Mændene med sig næste dag, og efter at have renset
      sig sammen med dem gik han ind i Helligdommen og anmeldte
      Renselsesdagenes Udløb, da Offeret blev bragt for hver enkelt af
      dem.

 27.  Men da de syv Dage næsten vare til Ende, satte Jøderne fra
      Asien, som havde set ham i Helligdommen, hele Mængden i Oprør og
      lagde Hånd på ham
 28.  og råbte: "I israelitiske Mænd, kommer til Hjælp! Denne er det
      Menneske, som alle Vegne lærer alle imod Folket og Loven og
      dette Sted; og tilmed har han også ført Grækere ind i
      Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent;"
 29.  de havde nemlig i Forvejen set Efesieren Trofimus i Staden
      sammen med ham, og ham mente de, at Paulus havde ført ind i
      Helligdommen.
 30.  Og hele Staden kom i Bevægelse, og Folket stimlede sammen; og de
      grebe Paulus og slæbte ham uden for Helligdommen, og straks
      bleve Dørene lukkede.
 31.  Og da de søgte at slå ham ihjel, gik der Melding op til
      Krigsøversten for Vagtafdelingen, at hele Jerusalem var i Oprør.
 32.  Han tog straks Stridsmænd og Høvedsmænd med sig og ilede ned
      imod dem. Men da de så Krigsøversten og Stridsmændene, holdt de
      op at slå Paulus.
 33.  Da trådte Krigsøversten til, greb ham og befalede, at han skulde
      bindes med to Lænker, og han spurgte, hvem han var, og hvad han
      havde gjort.
 34.  Da råbte nogle i Skaren eet, andre et andet til ham; men da han
      ikke kunde få noget pålideligt at vide på Grund af Larmen,
      befalede han at føre ham ind i Borgen,
 35.  Men da han kom på Trappen, gik det således, at han måtte bæres
      af Stridsmændene på Grund af Skarens Voldsomhed;
 36.  thi Folkemængden fulgte efter og råbte: "Bort med ham!"
 37.  Og da Paulus var ved at blive ført ind i Borgen, siger han til
      Krigsøversten: "Er det mig tilladt at sige noget til dig?" Men
      han sagde: "Forstår du Græsk?
 38.  Er du da ikke den Ægypter, som for nogen Tid siden gjorde Oprør
      og førte de fire Tusinde Stimænd ud i Ørkenen?"
 39.  Men Paulus sagde: "Jeg er en jødisk Mand fra Tarsus, Borger i en
      ikke ubekendt By i Kilikien. Men jeg beder dig, tilsted mig at
      tale til Folket!"
 40.  Og da han tilstedte det, stod Paulus frem på Trappen og slog til
      Lyd med Hånden for Folket. Men da der var blevet dyb Tavshed,
      tiltalte han dem i det hebraiske Sprog og sagde:


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:15 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/44_21.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free