Bibelen / Apostelenes gerninger 18 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Apostelenes gerninger 18

  1.  Derefter forlod Paulus Athen og kom til Korinth
  2.  Der traf han en Jøde ved Navn Akvila, født i Pontus, som nylig
      var kommen fra Italien med sin Hustru Priskilla, fordi Klaudius
      havde befalet, at alle Jøderne skulde forlade Rom. Til disse gik
      han.
  3.  Og efterdi han øvede det samme Håndværk, blev han hos dem og
      arbejdede; thi de vare Teltmagere af Håndværk.
  4.  Men han holdt Samtaler i Synagogen på hver Sabbat og overbeviste
      Jøder og Grækere.
  5.  Men da Silas og Timotheus kom ned fra Makedonien, var Paulus
      helt optagen af at tale og vidnede for Jøderne, at Jesus er
      Kristus.
  6.  Men da de stode imod og spottede, rystede han Støvet af sine
      Klæder og sagde til dem: "Eders Blod komme over eders Hoved! Jeg
      er ren; herefter vil jeg gå til Hedningerne."
  7.  Og han gik bort derfra og gik ind til en Mand ved Navn Justus,
      som frygtede Gud, og hvis Hus lå ved Siden af Synagogen.
  8.  Men Synagogeforstanderen Krispus troede på Herren tillige med
      hele sit Hus, og mange af Korinthierne, som hørte til, troede og
      bleve døbte.
  9.  Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: "Frygt ikke, men
      tal og ti ikke,
 10.  eftersom jeg er med dig, og ingen skal lægge Hånd på dig for at
      gøre dig noget ondt; thi jeg har et talrigt Folk i denne By."
 11.  Og han slog sig ned der et År og seks Måneder og lærte Guds Ord
      iblandt dem.
 12.  Men medens Gallio var Statholder i Akaja, stode Jøderne
      endrægtigt op imod Paulus og førte ham for Domstolen og sagde:
 13.  "Denne overtaler Folk til en Gudsdyrkelse imod Loven."
 14.  Og da Paulus vilde oplade Munden, sagde Gallio til Jøderne: "
      Dersom det var nogen Uret eller Misgerning, I Jøder! vilde jeg,
      som billigt var, tålmodigt høre på eder.
 15.  Men er det Stridsspørgsmål om Lære og Navne og om den Lov, som I
      have, da ser selv dertil; thi jeg vil ikke være Dommer over
      disse Ting."
 16.  Og han drev dem bort fra Domstolen.
 17.  Men alle grebe Synagogeforstanderen Sosthenes og sloge ham lige
      for Domstolen; og Gallio brød sig ikke om noget af dette.

 18.  Men Paulus blev der endnu i mange dage; derefter tog han Afsked
      med Brødrene og sejlede bort til Syrien og med ham Priskilla og
      Akvila, efter at han havde ladet sit Hår klippe af i Kenkreæ;
      thi han havde et Løfte på sig.
 19.  Men de kom til Efesus; og der lod han hine blive tilbage; men
      han selv gik ind i Synagogen og samtalede med Jøderne.
 20.  Men da de bade ham om at blive i længere Tid, samtykkede han
      ikke;
 21.  men han tog Afsked og sagde: " (Jeg må endelig holde denne
      forestående Højtid i Jerusalem; men) jeg vil atter vende tilbage
      til eder, om Gud vil." Og han sejlede ud fra Efesus
 22.  og landede i Kæsarea, drog op og hilste på Menigheden og drog så
      ned til Antiokia.

 23.  Og da han havde opholdt sig der nogen Tid, drog han bort og
      rejste fra Sted til Sted igennem det galatiske Land og Frygien
      og styrkede alle Disciplene.

 24.  Men en Jøde ved Navn Apollos, født i Aleksandria, en veltalende
      Mand, som var stærk i Skrifterne, kom til Efesus.
 25.  Denne var undervist om Herrens Vej, og brændende i Ånden talte
      og lærte han grundigt om Jesus, skønt han kun kendte Johannes's
      Dåb.
 26.  Og han begyndte at tale frimodigt i Synagogen. Men da Priskilla
      og Akvila hørte ham,toge de ham til sig og udlagde ham Guds Vej
      nøjere.
 27.  Men da han vilde rejse videre til Akaja, skrev Brødrene til
      Disciplene og opmuntrede dem til at tage imod ham. Da han var
      kommen derhen, var han ved Guds Nåde de troende til megen Nytte;
 28.  thi han gendrev Jøderne offentligt med stor Kraft og beviste ved
      Skrifterne, at Jesus er Kristus.