Bibelen / Apostelenes gerninger 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Apostelenes gerninger 1

  1.  Den første Bog skrev jeg, o Theofilus! om alt det, som Jesus
      begyndte både at gøre og lære,
  2.  indtil den Dag, da han blev optagen, efter at han havde givet
      Apostlene, som han havde udvalgt, Befaling ved den Helligånd;
  3.  for hvem han også, efter at han havde lidt, fremstillede sig
      levende ved mange Beviser, idet han viste sig for dem i
      fyrretyve Dage og talte om de Ting, der høre til Guds Rige.
  4.  Og medens han var sammen med dem, bød han dem, at de ikke måtte
      vige fra Jerusalem, men skulde oppebie Faderens Forjættelse,
      "hvorom," sagde han, "I have hørt af mig.
  5.  Thi Johannes døbte med Vand; men I skulle døbes med den
      Helligånd om ikke mange Dage."
  6.  Som de nu vare forsamlede, spurgte de ham og sagde: "Herre!
      opretter du på denne Tid Riget igen for Israel?"
  7.  Men han sagde til dem: "Det tilkommer ikke eder at kende Tider
      eller Timer, hvilke Faderen har fastsat i sin egen Magt.
  8.  Men I skulle få Kraft, når den Helligånd kommer over eder; og I
      skulle være mine Vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og
      Samaria og indtil Jordens Ende."
  9.  Og da han havde sagt dette, blev han optagen, medens de så
      derpå, og en Sky tog ham bort fra deres Øjne.
 10.  Og som de stirrede op imod Himmelen, medens han for bort, se, da
      stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,
 11.  og de sagde: "I galilæiske Mænd, hvorfor stå I og se op imod
      Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen,
      skal komme igen på samme Måde, som I have set ham fare til
      Himmelen."

 12.  Da vendte de tilbage til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes
      Oliebjerget og er nær ved Jerusalem, en Sabbatsvej derfra.
 13.  Og da de kom derind, gik de op på den Sal, hvor de plejede at
      opholde sig, Peter og Johannes og Jakob og Andreas, Filip og
      Thomas, Bartholomæus og Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn og Simon
      Zelotes, og Judas, Jakobs Søn.
 14.  Alle disse vare endrægtigt vedholdende i Bønnen tillige med
      nogle Kvinder og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.
 15.  Og i disse Dage stod Peter op midt iblandt Brødrene og sagde:
      (og der var en Skare samlet på omtrent hundrede og tyve
      Personer):
 16.  "I Mænd, Brødre! det Skriftens Ord burde opfyldes, som den
      Helligånd forud havde talt ved Davids Mund om Judas, der blev
      Vejleder for dem, som grebe Jesus;
 17.  thi han var regnet iblandt os og havde fået denne Tjenestes Lod.
 18.  Han erhvervede sig nu en Ager for sin Uretfærdigheds Løn, og han
      styrtede ned og brast itu, og alle hans Indvolde væltede ud,
 19.  hvilket også er blevet vitterligt for alle dem, som bo i
      Jerusalem, så at den Ager kaldes på deres eget Mål Hakeldama,
      det er Blodager.
 20.  Thi der er skrevet i Salmernes Bog: "Hans Bolig blive øde, og
      der være ingen, som bor i den," og: "Lad en anden få hans
      Tilsynsgerning."
 21.  Derfor bør en af de Mænd, som vare sammen med os i hele den Tid,
      da den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,
 22.  lige fra Johannes's Dåb indtil den Dag, da han blev optagen fra
      os, blive Vidne sammen med os om hans Opstandelse."
 23.  Og de fremstillede to, Josef, som kaldtes Barsabbas med Tilnavn
      Justus, og Matthias.
 24.  Og de bade og sagde: "Du Herre! som kender alles Hjerter, vis os
      den ene, som du har udvalgt af disse to
 25.  til at få denne Tjenestes og Apostelgernings Plads, som Judas
      forlod for at gå hen til sit eget Sted."
 26.  Og de kastede Lod imellem dem, og Loddet faldt på Matthias. og
      han blev regnet sammen med de elleve Apostle.