Bibelen / Johannes 13 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Johannes 13

  1.  Men før Påskehøjtiden, da Jesus vidste, at hans Time var kommen,
      til at han skulde gå bort fra denne Verden til Faderen, da,
      ligesom han havde elsket sine egne, som vare i Verden, så
      elskede han dem indtil Enden.
  2.  Og medens der holdtes Aftensmåltid, da Djævelen allerede havde
      indskudt i Judas's, Simons Søns, Iskariots Hjerte, at han skulde
      forråde ham;
  3.  da Jesus vidste, at Faderen havde givet ham alle Ting i Hænde,
      og at han var udgået fra Gud og gik hen til Gud:
  4.  så rejser han sig fra Måltidet og lægger sine Klæder fra sig, og
      han tog et Linklæde og bandt det om sig.
  5.  Derefter hælder han Vand i Vaskefadet og begyndte at to
      Disciplenes Fødder og at tørre dem med Linklædet, som han var
      ombunden med.
  6.  Han kommer da til Simon Peter; og denne siger til ham: "Herre!
      tor du mine Fødder?"
  7.  Jesus svarede og sagde til ham: "Hvad jeg gør, ved du ikke nu,
      men du skal forstå det siden efter."
  8.  Peter siger til ham: "Du skal i al Evighed ikke to mine Fødder."
      Jesus svarede ham: "Dersom jeg ikke tor dig, har du ikke Lod
      sammen med mig."
  9.  Simon Peter siger til ham: "Herre! ikke mine Fødder alene, men
      også Hænderne og Hovedet."
 10.  Jesus siger til ham: "Den, som er tvættet, har ikke nødig at to
      andet end Fødderne, men er ren over det hele; og I ere rene, men
      ikke alle."
 11.  Thi han kendte den, som forrådte ham; derfor sagde han: "I ere
      ikke alle rene."
 12.  Da han nu havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder og
      atter sat sig til Bords, sagde han til dem: "Vide I, hvad jeg
      har gjort ved eder?
 13.  I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
 14.  Når da jeg, Herren og Mesteren, har toet eders Fødder, så ere
      også I skyldige at to hverandres Fødder.
 15.  Thi jeg har givet eder et Eksempel, for at, ligesom jeg gjorde
      ved eder, skulle også I gøre.
 16.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en Tjener er ikke større end
      sin Herre, ikke heller et Sendebud større end den, som har sendt
      ham.
 17.  Når I vide dette, ere I salige, om I gøre det.
 18.  Jeg taler ikke om eder alle; jeg ved, hvilke jeg har udvalgt;
      men Skriften måtte opfyldes: Den, som æder Brødet med mig, har
      opløftet sin Hæl imod mig.
 19.  Fra nu af siger jeg eder det, førend det sker, for at I, når det
      er sket, skulle tro, at det er mig.
 20.  Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som modtager, hvem jeg
      sender, modtager mig; men den, som modtager mig, modtager ham,
      som har sendt mig."

 21.  Da Jesus havde sagt dette, blev han heftigt bevæget i Ånden og
      vidnede og sagde: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, en af
      eder vil forråde mig."
 22.  Da så Disciplene på hverandre, tvivlrådige om, hvem han talte
      om.
 23.  Men der var en iblandt hans Disciple, som sad til Bords ved Jesu
      Side, han, hvem Jesus elskede.
 24.  Til denne nikker da Simon Peter og siger til ham: "Sig, hvem det
      er, han taler om?"
 25.  Men denne bøjer sig op til Jesu Bryst og siger til ham: "Herre!
      hvem er det?"
 26.  Jesus svarer: "Det er den, hvem jeg giver det Stykke Brød, som
      jeg dypper." Så dypper han Stykket og tager og giver det til
      Judas, Simons Søn, Iskariot.
 27.  Og efter at han havde fået Stykket, da gik Satan ind i ham. Så
      siger Jesus til ham: "Hvad du gør, gør det snart!"
 28.  Men ingen af dem, som sade til Bords, forstod, hvorfor han sagde
      ham dette.
 29.  Thi nogle mente, efterdi Judas havde Pungen, at Jesus sagde til
      ham: "Køb, hvad vi have nødig til Højtiden;" eller at han skulde
      give noget til de fattige.
 30.  Da han nu havde fået Stykket, gik han straks ud. Men det var
      Nat.

 31.  Da han nu var gået ud, siger Jesus: "Nu er Menneskesønnen
      herliggjort, og Gud er herliggjort i ham.
 32.  Dersom Gud er herliggjort i ham, skal Gud også herliggøre ham i
      sig, og han skal snart herliggøre ham.
 33.  Børnlille! endnu en liden Stund er jeg hos eder. I skulle lede
      efter mig, og ligesom jeg sagde til Jøderne: "Hvor jeg går hen,
      kunne I ikke komme," siger jeg nu også til eder.
 34.  Jeg giver eder en ny Befaling, at I skulle elske hverandre, at
      ligesom jeg elskede eder, skulle også I elske hverandre.
 35.  Derpå skulle alle kende, at I ere mine Disciple, om I have
      indbyrdes Kærlighed."

 36.  Simon Peter siger til ham: "Herre! hvor går du hen?" Jesus
      svarede ham: "Hvor jeg går hen, kan du ikke nu følge mig, men
      siden skal du følge mig."
 37.  Peter siger til ham: "Herre! hvorfor kan jeg ikke følge dig nu?
      Jeg vil sætte mit Liv til for dig?
 38.  Jesus svarer: "Vil du sætte dit Liv til for mig? Sandelig,
      sandelig, siger jeg dig, Hanen skal ikke gale, førend du har
      fornægtet mig tre Gange."