Johannes 11
1. Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor
Maria og hendes Søster Martha boede.
2. Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans
Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
3. Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du
elsker, er syg."
4. Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til
Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal
herliggøres ved den."
5. Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
6. Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det
Sted, hvor han var.
7. Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa
igen!
8. Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene
dig, og du drager atter derhen?"
9. Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om
Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
10. Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke
i ham."
11. Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor
Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
12. Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han
helbredt."
13. Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte
om Søvnens Hvile.
14. Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
15. Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at
I skulle tro; men lader os gå til ham!"
16. Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine
Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
17. Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven
allerede fire Dage.
18. Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier
derfra.
19. Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste
dem over deres Broder.
20. Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria
blev siddende i Huset.
21. Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var
min Broder ikke død.
22. Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud
give dig."
23. Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
24. Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen
på den yderste Dag."
25. Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som
tror på mig, skal leve, om han end dør.
26. Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke
dø. Tror du dette?"
27. Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds
Søn, den, som kommer til Verden."
28. Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin
Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
29. Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
30. Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det
Sted, hvor Martha havde mødt ham.
31. Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så,
at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de
mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
32. Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned
for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da
var min Broder ikke død."
33. Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med
hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit
Indre; og han sagde:
34. "Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
35. Jesus græd.
36. Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
37. Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes
Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
38. Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det
var en Hule, og en Sten lå for den.
39. Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster,
siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget
der fire Dage:"
40. Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal
du se Guds Herlighed?"
41. Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde:
"Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
42. Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld,
som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har
udsendt mig."
43. Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus,
kom herud!"
44. Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder,
og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem:
"Løser ham, og lader ham gå!"
45. Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad
han havde gjort, troede nu på ham;
46. men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad
Jesus, havde gjort.
47. Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet
og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
48. Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og
Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
49. Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til
dem:
50. "I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at
eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå
til Grunde."
51. Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var
Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for
Folket;
52. og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds
adspredte Børn sammen til eet.
53. Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
54. Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik
bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes
Efraim; og han blev der med sine Disciple.
55. Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til
Jerusalem før Påsken for at rense sig.
56. Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i
Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
57. Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at
dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende
for at de kunde gribe ham.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:15 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/43_11.html