Bibelen / Lukas 13 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Lukas 13

  1.  Men på den samme Tid var der nogle til Stede, som fortalte ham
      om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Ofre.
  2.  Og han svarede og sagde til dem: "Mene I, at disse Galilæere
      vare Syndere frem for alle Galilæere, fordi de have lidt dette?
  3.  Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
      alle omkomme ligeså.
  4.  Eller hine atten, som Tårnet i Siloam faldt ned over og
      ihjelslog, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker,
      som bo i Jerusalem?
  5.  Nej, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I
      alle omkomme ligeså."

  6.  Men han sagde denne Lignelse: "En havde et Figentræ, som var
      plantet i hans Vingård; og han kom og ledte efter Frugt derpå og
      fandt ingen.
  7.  Men han sagde til Vingårdsmanden: Se, i tre År er jeg nu kommen
      og har ledt efter Frugt på dette Figentræ og ingen fundet; hug
      det om; hvorfor skal det tilmed gøre Jorden unyttig?
  8.  Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det stå endnu dette
      År, indtil jeg får gravet om det og gødet det;
  9.  måske vil det bære Frugt i Fremtiden; men hvis ikke, da hug det
      om!"

 10.  Men han lærte i en af Synagogerne på Sabbaten.
 11.  Og se, der var en Kvinde, som havde haft en Svagheds Ånd i atten
      År, og hun var sammenbøjet og kunde aldeles ikke rette sig op.
 12.  Men da Jesus så hende, kaldte han på hende og sagde til hende:
      "Kvinde! du er løst fra din Svaghed."
 13.  Og han lagde Hænderne på hende; og straks rettede hun sig op og
      priste Gud.
 14.  Men Synagogeforstanderen, som var vred, fordi Jesus helbredte på
      Sabbaten, tog til Orde og sagde til Folkeskaren: "Der er seks
      Dage, på hvilke man bør arbejde; kommer derfor på dem og lader
      eder helbrede, og ikke på Sabbatsdagen!"
 15.  Men Herren svarede ham og sagde: "I Hyklere! løser ikke enhver
      iblandt eder sin Okse eller sit Asen fra Krybben på Sabbaten og
      fører dem til Vands?
 16.  Men denne, som er en Abrahams Datter, hvem Satan har bundet, se,
      i atten År, burde hun ikke løses fra dette Bånd på
      Sabbatsdagen?"
 17.  Og da han sagde dette, bleve alle hans Modstandere beskæmmede;
      og hele Skaren glædede sig over alle de herlige Gerninger, som
      gjordes af ham.

 18.  Han sagde da: "Hvad ligner Guds Rige, og hvormed skal jeg ligne
      det?
 19.  Det ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og lagde i sin
      Have; og det voksede og blev til et Træ, og Himmelens Fugle
      byggede Rede i dets Grene."
 20.  Og atter sagde han: "Hvormed skal jeg ligne Guds Rige?
 21.  Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lagde ned i tre Mål
      Mel, indtil det blev syret alt sammen."

 22.  Og han gik igennem Byer og Landsbyer og lærte og tog Vejen til
      Jerusalem.
 23.  Men en sagde til ham: "Herre mon de ere få, som blive frelste?"
      Da sagde han til dem:
 24.  "Kæmper for at komme ind igennem den snævre Port; thi mange,
      siger jeg eder, skulle søge at komme ind og ikke formå det.
 25.  Fra den Stund Husbonden er stået op og har lukket Døren, og I
      begynde at stå udenfor og banke på Døren og sige: Herre, luk op
      for os! da vil han svare og sige til eder: Jeg kender eder ikke,
      hvorfra I ere;
 26.  da skulle I begynde at sige: vi spiste og drak for dine Øjne, og
      du lærte på vore Gader,
 27.  og han skal sige: Jeg siger eder, jeg kender eder ikke, hvorfra
      I ere; viger bort fra mig, alle I, som øve Uret!
 28.  Der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel, når I må se Abraham
      og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige, men eder selv
      blive kastede udenfor.
 29.  Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Norden og Sønden
      og sidde til Bords i Guds Rige.
 30.  Og se, der er sidste, som skulle være iblandt de første, og der
      er første, som skulle være iblandt de sidste."

 31.  I den samme Stund kom nogle Farisæere og sagde til ham: "Gå
      bort, og drag herfra; thi Herodes vil slå dig ihjel."
 32.  Og han sagde til dem: "Går hen og siger til denne Ræv: Se, jeg
      uddriver onde Ånder og fuldfører Helbredelser i Dag og i Morgen,
      og på den tredje dag fuldendes jeg.
 33.  Dog bør jeg vandre i Dag og i Morgen og den Dag derefter; thi
      det sømmer sig ikke, at en Profet dræbes uden for Jerusalem.
 34.  Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem,
      som ere sendte til dig! hvor ofte vilde jeg samle dine Børn,
      ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde
      ikke.
 35.  Se, eders Hus overlades til eder selv. Men jeg siger eder: I
      skulle ingenlunde se mig, førend den Tid kommer, da I sige:
      Velsigtnet være den, som kommer, i Herrens Navn!"