Bibelen / Lukas 10 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Lukas 10

  1.  Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og
      sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted,
      hvorhen han selv vilde komme.
  2.  Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få;
      beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til
      sin Høst.
  3.  Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
  4.  Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på
      Vejen!
  5.  Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med
      dette Hus!
  6.  Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på
      ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
  7.  Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi
      Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
  8.  Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der,
      hvad der sættes for eder;
  9.  og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er
      kommet nær til eder.
 10.  Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle
      I gå ud på dens Gader og sige:
 11.  Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre
      vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet
      nær.
 12.  Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end
      den By.
 13.  Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige
      Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da
      havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
 14.  Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
 15.  Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal
      nedstødes indtil Dødsriget.
 16.  Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder,
      foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som
      udsendte mig."

 17.  Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde:
      "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
 18.  Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som
      et Lyn.
 19.  Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og
      Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade
      eder.
 20.  Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men
      glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."

 21.  I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde:
      "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har
      skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for
      umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var
      velbehageligt for dig.
 22.  Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem
      Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den,
      for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
 23.  Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem:
      "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
 24.  Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se
      det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have
      ikke hørt det."

 25.  Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester!
      hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
 26.  Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes
      læser du?".
 27.  Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud
      af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke
      og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
 28.  Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du
      leve."
 29.  Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem
      er da min Næste?"
 30.  Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem
      til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af
      og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
 31.  Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så
      ham, gik han forbi.
 32.  Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så
      ham og gik forbi.
 33.  Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så
      ham, ynkedes han inderligt.
 34.  Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin
      deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et
      Herberge og plejede ham.
 35.  Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og
      sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig,
      når jeg kommer igen.
 36.  Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der
      var falden iblandt Røverne?"
 37.  Men han sagde: "Han, som øvede.Barmhjertighed imod ham." Og
      Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"

 38.  Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en
      Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
 39.  Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved
      Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
 40.  Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og
      sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet
      mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
 41.  Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør
      dig Bekymring og Uro med mange Ting;
 42.  men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke
      skal tages fra hende."