Bibelen / Markus 10 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Markus 10

  1.  Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet
      hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han
      lærte dem atter, som han plejede.
  2.  Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det
      en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
  3.  Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
  4.  Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og
      skille sig fra hende."
  5.  Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev
      han eder dette Bud.
  6.  Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og
      Kvinde.
  7.  Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast
      ved sin Hustru;
  8.  og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer
      to, men eet Kød.
  9.  Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
 10.  Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
 11.  Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og
      tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
 12.  Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en
      anden, bedriver hun Hor."

 13.  Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men
      Disciplene truede dem, som bare dem frem.
 14.  Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de
      små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige
      hører sådanne til.
 15.  Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige
      ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
 16.  Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede
      dem.

 17.  Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og
      spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan
      arve et evigt Liv?"
 18.  Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er
      god, uden een, nemlig Gud.
 19.  Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel;
      du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke
      besvige; ær din Fader og din Moder."
 20.  Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra
      min Ungdom af."
 21.  Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til
      ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og
      giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og
      kom så og følg mig!"
 22.  Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort;
      thi han havde meget Gods.
 23.  Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor
      vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
 24.  Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog
      atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det,
      at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
 25.  Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en
      rig at gå ind i Guds Rige."
 26.  Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da
      blive frelst?"
 27.  Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men
      ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."

 28.  Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle
      Ting og fulgt dig."
 29.  Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har
      forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader
      eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
 30.  uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse
      og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med
      Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.
 31.  Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste
      de første."

 32.  Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem,
      og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han
      tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der
      skulde times ham
 33.  "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives
      til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham
      til Døden og overgive ham til Hedningerne;
 34.  og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og
      ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."

 35.  Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige:
      "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig
      om."
 36.  Og han sag,de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for
      eder?"
 37.  Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din
      højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
 38.  Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I
      drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som
      jeg døbes med?"
 39.  Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem:
      "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg
      døbes med, skulle I døbes med;
 40.  men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side
      tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det
      er beredt."
 41.  Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og
      Johannes.
 42.  Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de,
      der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store
      iblandt dem bruge Myndighed over dem.
 43.  Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive
      stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
 44.  og den, som vil blive den første af eder, skal være alles
      Tjener;
 45.  thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene,
      men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

 46.  Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med
      sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en
      blind Tigger, ved Vejen.
 47.  Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at
      råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
 48.  Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han råbte meget
      stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
 49.  Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på
      den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på
      dig."
 50.  Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til
      Jesus.
 51.  Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg
      skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at
      jeg kan blive seende!"
 52.  Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og
      straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.