Bibelen / Matt. 27 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Matt. 27

  1.  Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og
      Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.
  2.  Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til
      Landshøvdingen Pontius Pilatus.

  3.  Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt,
      fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til
      Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
  4.  "Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de
      sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
  5.  Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og
      hængte sig.
  6.  Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke
      tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
  7.  Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til
      Gravsted for de fremmede.
  8.  Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
  9.  Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:
      "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem
      de vurderede for Israels Børn,
 10.  og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

 11.  Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen
      spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde
      til ham: "Du siger det."
 12.  Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste,
      svarede han intet.
 13.  Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne
      imod dig?"
 14.  Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at
      Landshøvdingen undrede sig såre.
 15.  Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een
      Fange, hvilken de vilde.
 16.  Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
 17.  Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville
      I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes
      Kristus?"
 18.  Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
 19.  Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til
      ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har
      lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."
 20.  Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de
      skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.
 21.  Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to
      ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
 22.  Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som
      kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"
 23.  Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de
      råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"
 24.  Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev
      større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn
      og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I
      dertil!"
 25.  Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og
      over vore Børn!"
 26.  Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav
      ham hen til at korsfæstes.

 27.  Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og
      samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
 28.  Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
 29.  Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og
      gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og
      spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
 30.  Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.
 31.  Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham
      hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

 32.  Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn
      Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
 33.  Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt:
      "Hovedskalsted",
 34.  gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte
      det, vilde han ikke drikke.
 35.  Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig
      ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af
      Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om
      mit Klædebon."
 36.  Og de sade der og holdt Vagt over ham.
 37.  Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven
      således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."
 38.  Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den
      højre og en ved den venstre Side,
 39.  Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres
      Hoveder og sagde:
 40.  "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels
      dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"
 41.  "Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og
      de Ældste og sagde:
 42.  "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han
      Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi
      tro på ham.
 43.  Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i
      ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."
 44.  Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede
      med ham.
 45.  Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil
      den niende Time.
 46.  Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli!
      Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du
      forladt mig?"
 47.  Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder
      på Elias."
 48.  Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med
      Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.
 49.  Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at
      frelse ham."
 50.  Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
 51.  Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst
      til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
 52.  og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer
      bleve oprejste,
 53.  og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den
      hellige Stad og viste sig for mange.
 54.  Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over
      Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og
      sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
 55.  Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke
      havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
 56.  Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs
      Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

 57.  Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved
      Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
 58.  Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus,
      at det skulde udleveres.
 59.  Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
 60.  og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i
      Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik
      bort.
 61.  Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige
      over for Graven.

 62.  Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen,
      forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
 63.  og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde,
      medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
 64.  Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje
      Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og
      sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den
      sidste Forførelse blive værre end den første,"
 65.  Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter
      den sikkert, som I bedst vide!"
 66.  Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at
      have sat Segl for Stenen.