Bibelen / Matt. 20 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Matt. 20

  1.  Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om
      Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.
  2.  Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen,
      sendte han dem til sin Vingård.
  3.  Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på
      Torvet,
  4.  og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil
      give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.
  5.  Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.
  6.  Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der,
      og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?
  7.  De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går
      også I hen i Vingården!
  8.  Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin
      Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du
      begynder med de sidste og ender med de første!
  9.  Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en
      Denar.
 10.  Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de
      fik hver en Denar.
 11.  Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:
 12.  Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem
      lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.
 13.  Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke
      Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?
 14.  Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.
 15.  Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er
      dit Øje ondt, fordi jeg er god?
 16.  Således skulle de sidste blive de første, og de første de
      sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

 17.  Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til
      Side og sagde til dem på Vejen:
 18.  "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives
      til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham
      til Døden
 19.  og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og
      korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

 20.  Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt
      ned for ham og vilde bede ham om noget.
 21.  Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig,
      at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din
      højre, den anden ved din venstre Side."
 22.  Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne
      I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det
      kunne vi."
 23.  Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at
      sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke
      mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min
      Fader."
 24.  Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.
 25.  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes
      Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.
 26.  Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive
      stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;
 27.  og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være
      eders Træl.
 28.  Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men
      for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."


 29.  Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.
 30.  Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik
      forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids
      Søn!"
 31.  Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu
      stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"
 32.  Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I,
      at jeg skal gøre for eder?"
 33.  De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."
 34.  Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks
      bleve de seende, og de fulgte ham.