Bibelen / Jonas 1 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Jonas 1

      Jonas Kald og Flugt HERRENs Ord kom til Jonas, Amittajs Søn,
      således:
  2.  "Stå op og gå til Nineve, den store Stad, udråb over den, at
      deres Ondskab er kommet op for mit Åsyn."

  3.  Men Jonas stod op for at fly fra HERRENs Åsyn til Tarsis. Han
      drog ned til Jafo, og da han fandt et Skib, som skulde til
      Tarsis betalte han, hvad Rejsen kostede, og gik om Bord for at
      sejle med til Tarsis bort fra HERRENs Åsyn.
  4.  Men HERREN lod et stærkt Vejr fare hen over Havet, og en stærk
      Storm rejste sig på Havet, så Skibet var ved at gå under.
  5.  Sømændene blev rædde og råbte hver til sin Gud, og de kastede
      alle Sager i Skibet over Bord for at lette det. Men Jonas var
      gået ned i det underste Skibsrum og lå i dyb Søvn dernede.
  6.  Skibsføreren gik da ned til ham og sagde: "Hvor kan du sove?
      Stå op og råb til din Gud! Måske vil Gud komme os i Hu, så vi
      ikke omkommer."

  7.  Så sagde de til hverandre: "Kom, lad os kaste Lod for at få at
      vide, hvem der er Skyld i, at denne Ulykke er tilstødt os!"  Og
      de kastede Lod, og Loddet ramte Jonas.
  8.  Da sagde de til ham: "Sig os, hvem der er Skyld i, at denne
      Ulykke er tilstødt os! Hvad er du, og hvor kommer du fra?
      Hvilket Land er du fra, og hvilket Folk hører du til?"
  9.  Han svarede: "Jeg er Hebræer, og jeg frygter HERREN, Himmelens
      Gud, som har skabt Havet og det tørre Land."
 10.  Så grebes Mændene af stor Rædsel og sagde til ham: "Hvad har du
      gjort!" Thi de fik at vide, at han flyede fra HERRENs Åsyn; det
      sagde han dem.
 11.  Og de spurgte ham: "Hvad skal vi gøre med dig, så vi får Havet
      til at lægge sig? Thi det rejser sig mere og mere."
 12.  Han svarede: "Tag og kast mig i Havet! Så får I det til at lægge
      sig; thi jeg ved, at jeg er Skyld i, at dette stærke Vejr er
      over eder."
 13.  Mændene søgte nu at ro tilbage til Land, men kunde ikke, da Ha-
      vet rejste sig mere og mere imod dem.
 14.  Så råbte de til HERREN; "Ak, HERRE! Lad os ikke omkomme for
      denne Mands Sjæls Skyld og lad ikke uskyldigt Blod komme over
      os; thi det erjo dig, HERRE, derhar gjort, som du vilde." 15
      Derpå tog de Jonas og kastede ham i Havet, og straks lagde det
      sig.
 16.  Og Mændene grebes af stor Rædsel for HERREN, bragte ham et
      Slagtoffer og aflagde Løfter.