- Project Runeberg -  Bibelen /
Joel 1

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Joel 1

  1.  Herrens Ord, som kom til Joel, Petuels søn.

  2.  Hør dette, I Ældste, lån Øre, alle, som bor i Landet! Er sligt
      mon sket i eders eller eders Fædres Dage?
  3.  I skal fortælle det til eders Børn, og de igen til deres, og
      deles til næste Slægt.
  4.  Græshoppen åd, hvad Gnaveren levned, Springeren åd, hvad
      Græshoppen levned, Æderen åd, hvad Springeren levned.
  5.  Vågn op, I drukne, og græd; enhver, som drikker Vin, skal jamre
      over Most, der gik tabt for eders. Mund.
  6.  Thi et Folk drog op mod mit Land, vældigt og uden Tal; dets
      Tænder er Løvetænder, det har Kindtænder som en Løvinde.
  7.  Det lagde min Vinstok øde, knækked mit Figentræ, afbarked og
      hærgede det; dets Grene stritter hvide. 8 Klag som sørgeklædt
      Jomfru over sin Ungdoms Brudgom!
  9.  Afgrødeoffer og Drikoffer gik tabt for HERRENs Hus; Præsterne,
      HERRENs Tjenere sørger.
 10.  Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten
      slog fejl og Olien hentørres.
 11.  Bønder skuffes og Vingårdsmænd jamrer både over Hveden og
      Byggen; thi Markens Høst gik tabt;
 12.  fejl slog Vinstokken, Figentræet tørres; Granatæble, Palme og
      æbletræ, hvert Markens Træ tørres hen. Ja, med Skam veg Glæde
      fra Menneskens Børn:

 13.  Sørg, I Præster i Sæk, I AIterets Tjenere, jamrer! Gå ind og bær
      Sæk i Nat, I, som tjener min Gud! Thi Afgrødeoffer og Drikofer
      unddrages eders Guds Hus.
 14.  Helliger en Faste, udråb festlig Samling, I Ældste, kald alle,
      som bor i Landet, sammen til HERREN eders Guds Hus og råb så til
      HERREN!
 15.  Ak, hvilken Dag! Thi nær er HERRENs Dag, den kommer som Vold fra
      den Vældige.
 16.  Så vi ej Føden gå tabt, vor Guds Hus tømt for Glæde og Jubel?
 17.  Sæden skrumper ind i den klumpede Jord; Lader er nedbrudt,
      Forrådshuse jævnet, thi Kornet er vissent.
 18.  Hvor Kvæget dog stønner! Oksernes Hjorde er skræmte, fordi de
      ikke har Græs; selv Småkvægets Hjorde lider.
 19.  Jeg råber til dig, o HERRE; thi Ild har fortæret Ørkenens
      Græsning, og Luen afsved hvert Markens Træ;
 20.  til dig skriger selv Markens Dyr, thi Bækkenes Lejer er tørre,
      og Ild har fortæret Ørkenens Græsning.



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:12 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/29_01.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free