- Project Runeberg -  Bibelen /
Hoseas 12

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Hoseas 12

  1.  Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud
      med Skøger slår han sig sammen.
  2.  Efraims Hu står til Vind, efter Østenstorm jager han stadig, af
      Løgn og Svig er han fuld; med Assur slutter de Pagt, til Ægypten
      bringer de Olie.

  3.  HERREN går i Rette med Juda og hjemsøger Jakob, gengælder ham
      efter hans Veje og efter hans Id.
  4.  I Moders Liv overlisted han sin Broder, han stred med Gud i sin
      Manddom,
  5.  ja stred med en Engel og sejred, han bad ham med Gråd om Nåde; i
      Betel traf han ham og talte med ham der,
  6.  HERREN, Hærskarers Gud, HERREN er hans Navn:
  7.  "Drag du nu hjem med din Gud, tag Vare på Kærlighed og Ret og bi
      bestandig på din Gud!"
  8.  I Kana'ans Hånd er falske Lodder, han elsker Svig.
  9.  Efraim siger: "Jeg vandt dog Rigdom og Gods!" Al hans Vinding
      soner ej Brøden, han øved.
 10.  Men jeg, som er HERREN din Gud, fra du var i Ægypten, lader dig
      bo i Telt igen som i svundne Dage.
 11.  Jeg har talet til Profeterne og givet mange Syner, ved
      Profeterne talet i Lignelser.
 12.  Gilead er Løgn og Tomhed, i Gilgal ofrer de Tyre; som Stendynger
      langs med Markfurer er deres Altre.
 13.  Jakob flyede til Arams Slette, og Israel trællede for en kvindes
      Skyld, og for en Kvindes Skyld vogtede han kvæg.
 14.  Ved en Profet førte HERREN Israel op fra Ægypten, og det
      vogtedes ved en Profet.
 15.  Efraim vakte bitter Vrede, han bærer Blodskyld; med Skændsel
      dænges han til, hans Herre gør Gengæld.



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:11 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/28_12.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free