Bibelen / Hoseas 9 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Hoseas 9

  1.  Israel, glæd dig ikke med Folkets jubel, ved Hor veg du bort fra
      din Gud, på hver en Tærskeplads elsker du Skøgens Løn.
  2.  Tærskeplads og Perse skal ej kendes ved dem, og Mosten slår fejl
      for dem.
  3.  Ej skal de blive i HERRENs Land; til Ægypten skal Efraim
      tilbage, spise uren Føde i Assur.
  4.  Ej skal de udgyde Vin for HERREN, ej heller gøre Slagtoffer
      rede. Som Sørgebrød er deres Brød, det gør hver, som spiser det
      uren: thi Hungeren kræver alt Brødet, i HERRENs Hus kommer
      intet.
  5.  Hvad gør I på Højtidsdagen, på HERRENs Festdag?
  6.  Slipper de bort fra Vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis
      jorde dem; deres kostbare Sølvtøj skal Tidsler arve, Nælder skal
      bo i deres Telte.

  7.  Hjemsøgelsens Dage kommer, Gengældelsens Dage, det skal Israel
      mærke.  "Afsindig er Profeten, forrykt den af Ånden grebne"
      fordi din Brøde er stor og Fjendskabet stort!
  8.  I sin Guds Hus lurer Efraim på Profeten; der er Snarer på alle
      hans Veje, man gør Faldgruben dyb.
  9.  Det er som i Gibeas Dage, han mindes deres Skyld og straffer
      deres Synder.

 10.  Som Druer i Ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne Figner på
      Træet så jeg eders Fædre. De kom til Baal-Peor, til Skændselen
      viede de sig, som Efraims Elskere blev de en væmmelig Hob.
 11.  Deres Herlighed flyver som Fugle, Fødsel, Svangerskab,
      Undfangelse forbi!
 12.  Ja, selv om de opfostrer Sønner, jeg lader dem dø ud uden
      Børn. Ja, ve også dem, når jeg viger fra dem!
 13.  Efraim så jeg som en Mand, der gør Jagt på sine Børn; thi Efraim
      selv fører Sønnerne ud til Bøddelen.
 14.  Giv dem, HERRE ja hvad skal du give? Du give dem barnløst Skød
      og golde Bryster!
 15.  I Gilgal er al deres Ondskab, der fik jeg Had til dem; for deres
      onde Gerninger driver jeg dem ud af mit Hus; jeg elsker dem ikke
      mer, genstridige er alle deres Fyrster.
 16.  Efraim er ramt, dets Rod er vissen, de bærer slet ingen Frugt;
      og får de end Børn, jeg dræber den dyre Livsfrugt.
 17.  Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse
      bliver de blandt Folkene.