Bibelen / Daniel 4 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Daniel 4

  1.  Kong Nebukadnezar til alle Folk: der bor på hele Jorden: Fred
      være med eder i rigt Mål!
  2.  De Tegn og Undere, den højeste Gud har øvet imod mig, finder jeg
      for godt at kundgøre.
  3.  Hvor store er dog hans Tegn, hvor vældige dog hans Undere! Hans
      Rige er et evigt Rige, hans Herredømme fra Slægt til Slægt.

  4.  Jeg, Nebukadnezar, levede tryg i mit Slot og livsglad i mit
      Palads. Men da skuede jeg et Drømmesyn, og det slog mig med
      Rædsel, og Tankebilleder på mit Leje og mit Hoveds Syner
      forfærdede mig.
  6.  Derfor påbød jeg, at alle Babels Vismænd skulde føres frem for
      mig, for at de skulde tyde mig Drømmen.
  7.  Så kom Drømmetyderne, Manerne, Kaldæerne og Stjernetyderne ind,
      og jeg sagde dem Drømmen, men de kunde ikke tyde mig den.
  8.  Men til sidst trådte Daniel, som har fået Navnet Beltsazzar
      efter min Guds Navn, og i hvem hellige Guders Ånd er, frem for
      mig, og jeg sagde ham Drømmen:

  9.  Beltsazzar, du Øverste for Drømmetyderne, i hvem jeg ved, at
      hellige Guders Ånd er, og hvem ingen Hemmelighed er for svar!
      Hør, hvad jeg så i Drømme, og tyd mig det!
 10.  Dette var mit Hoveds Syner på mit Leje: Jeg skuede, og se, et
      Træ stod midt på Jorden, og det var såre højt.
 11.  Træet voksede og blev vældigt, dets Top nåede Himmelen, og det
      sås til Jordens Ende;
 12.  dets Løv var fagert, dets Frugter mange, så der var Føde til
      alle derpå; under det fandt Markens Dyr Skygge, i dets Grene
      boede Himmelens Fugle, og alt Kød fik Næring deraf.
 13.  Og videre skuede jeg i mit Hoveds Syner på mit Leje, og se, en
      Vægter, en Hellig, kom ned fra Himmelen.
 14.  Han råbte med høj Røst: "Fæld Træet, hug Grenene af, afriv Løvet
      og spred Frugterne; Dyrene skal fly fra deres Bo derunder og
      Fuglene fra dets Grene!
 15.  Dog skal I lade Stubben med Rødderne blive i Jorden, men bundet
      med en Kæde af Jern og kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug
      skal han vædes, og som Dyrene skal han æde Markens Urter;
 16.  hans Menneskehjerte skal fratages ham og et Dyrehjerte gives
      ham, og syv Tider skal gå hen over ham.
 17.  Således er det fastsat ved Vægternes Råd, og ved de Helliges Bud
      er Sagen afgjort, for at de levende må sande, at den Højeste er
      Herre over Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil,
      og ophøje den ringeste blandt Menneskene til Hersker over det!"
 18.  Det var dette Drømmesyn, som jeg, Kong Nebukadnezar, skuede, og
      du, Beltsazzar, tyd mig det! Thi ingen af mit Riges Vismænd kan
      tyde mig det; du derimod evner det, thi i dig bor hellige Guders
      Ånd.

 19.  Så stod Daniel, som havde fået Navnet Beltsazzar, en Stund
      rædselslagen, og hans Tanker forfærdede ham. Men Kongen tog til
      Orde og sagde: Beltsazzar, lad ikke Drømmen og dens Udtydning
      forfærde dig!" Men Beltsazzar svarede: "Herre, måtte drømmen
      gælde dine Fjender og dens Udtydning dine Avindsmænd!
 20.  Det Træ, du så, og som voksede og blev vældigt, så Toppen nåede
      Himmelen og det sås over hele Jorden,
 21.  hvis Løv var fagert, og hvis Frugter var mange, det, som alle
      fik Næring af, under hvilket Markens Dyr fandt Bo, og i hvis
      Grene Himmelens Fugle byggede Rede,
 22.  det er dig selv, o Konge, som er blevet stor og mægtig, hvis
      Storhed er vokset, så den når Himmelen, og hvis Herredømme
      rækker til Jordens Ende.
 23.  Og når Kongen så, at en Vægter, en Hellig, steg ned fra Himmelen
      og bød: Fæld Træet og ødelæg det! Dog skal I lade Stubben med
      Rødderne blive i Jorden, men bundet med en Kæde af Jern og
      kobber i Markens Græs; af Himmelens Dug skal han vædes, og med
      Markens Dyr skal han dele Lod, indtil syv Tider er gået hen over
      ham
 24.  så betyder det, o Konge, og det er den Højestes Råd, som er
      udgået over min Herre Kongen:
 25.  Du skal udstødes af Menneskenes Samfund og bo blandt Markens
      Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget, og af Himmelens Dug
      skal du vædes; og syv Tider skal gå hen over dig, til du
      skønner, at den Højeste er Herre over Menneskenes Rige og kan
      give det, til hvem han vil.
 26.  Men når der blev givet Påbud om at levne Træets Stub med
      Rødderne, så betyder det, at dit Rige atter skal blive dit, så
      snart du skønner, at Himmelen har Magten.
 27.  Derfor, o Konge, lad mit Råd være dig til Behag. Gør Ende på
      dine Synder med Retfærd og på dine Misgerninger med
      Barmhjertighed mod de fattige, om din Lykke måske kunde vare!"

 28.  Alt dette ramte nu Kong Nebukadnezar.
 29.  Tolv Måneder senere, da Kongen vandrede på Taget af det
      Kongelige Palads i Babel,
 30.  udbrød han: "Er dette ikke det store Babel, som jeg byggede til
      Kongesæde ved min vældige Magt, min Herlighed til Ære?"
 31.  Men før Kongen endnu havde talt ud, lød en Røst fra Himmelen:
      "Det gives dig til Kende, Kong Nebukadnezar, at dit Kongedømme
      er taget fra dig!
 32.  Af Menneskenes Samfund skal du udstødes og bo blandt Markens
      Dyr; Urter skal du have til Føde som Kvæget; og syv Tider skal
      gå hen over dig, til du skønner, at den Højeste er Herre over
      Menneskenes Rige og kan give det, til hvem han vil!"
 33.  I samme Stund fuldbyrdedes Ordet på Nebukadnezar; han blev
      udstødt af Menneskenes Samfund og åd Græs som Kvæget, og hans
      Legeme vædedes af Himmelens Dug, til hans Hår blev langt som
      Ørnefjer og hans Negle som Fuglekløer.

 34.  Men da Tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnezar, mine Øjne til
      Himmelen og fik min forstand igen, og jeg priste den Højeste og
      lovede og ærede ham, som lever evindelig, hvis Herredømme er
      evigt, og hvis Rige står fra Slægt til Slægt.
 35.  Alle, som bor på Jorden, er for intet at regne; han handler
      efter sit Tykke med Himmelens Hær og med dem, som bor på Jorden,
      og ingen kan holde hans Hånd tilbage og sige til ham: "Hvad gør
      du?"
 36.  I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik også min
      Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Rådsherrer og
      Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu
      større Magt blev mig givet.
 37.  Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge:
      Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan
      ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.