Bibelen / Ezekiel 47 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ezekiel 47

  1.  Derpå førte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand
      sprang ud under tempelets Tærskel i østlig Retning, thi Templets
      Forside vendte mod Øst; og Vandet løb ned under Templets Sydside
      sønden for Alteret.
  2.  Så førte han mig ud gennenm Nordporten og rundt udenom til den
      ydre Østport, og se, Vand rislede frem fra Sydsiden.
  3.  Derpå gik Manden ud mod Øst med en Målesnor i Hånden, og da han
      havde målt 1000 Alen, lod han mig gå gennem Vandet, Vand til
      Anklerne.
  4.  Da han atter havde målt 1000 Alen, lod han mig på ny gå gennem
      Vandet, Vand til Knæene; og da han atter havde målt 1000 Alen,
      lod han mig på ny gå gennem Vandet, som der nåede til Hoften.
  5.  Da han atter havde målt 1000 Alen, var det en Strøm, som jeg
      ikke kunde vade over, thi Vandet gik så højt, at man måtte
      svømme over; det var en Strøm, man ikke kunde vade over,
  6.  Da sagde han til mig: "Har du set det, Menneskesøn?" Og han
      førte mig tilbage langs Strømmens Bred.
  7.  Da jeg kom tilbage, se, da var der ved Strømmens Bred en stor
      Mængde Træer på begge Sider;
  8.  og han sagde til mig: "Dette Vand løber ud i Østerkredsen og ned
      i Araba, og når det falder ud i Havet, Salthavet, bliver Vandet
      der sundt;
  9.  alle de levende Væsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt
      hvor Strømmen kommer hen, og der skal være en stor Mængde Fisk;
      thi når dette Vand kommer derhen, bliver Havvandet sundt, og alt
      skal leve, hvor Strømmen kommer hen.
 10.  Fiskere skal stå ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et Sted til
      at udspænde Fiskegarn skal det være; dels Fisk skal være som det
      store Havs Fisk, såre mange.
 11.  Men dets Sumpe og Vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal
      udvindes Salt.
 12.  På begge Flodens Bredder skal der vokse alle Hånde Frugttræer,
      hvis Blade ikke falder af, og hvis Frugter aldrig får Ende; hver
      Måned bærer de nye Frugter; thi dens Vand udspringer i
      Helligdommen. Frugterne skal tjene til Føde og Bladene til
      Lægedom."

 13.  Så siger den Herre HERREN: Dette er den Grænse, inden for
      hvilken I skal udskifte Landet imellem eder efter Israels tolv
      Stammer; Josef skal have to Lodder.
 14.  I skal alle uden Undtagelse tage det Land i Eje, som jeg med
      løftet Hånd svor at give eders Fædre; det skal nu tilfalde eder
      som Arvelod.
 15.  Således skal Landets Nordgrænse være: Fra det store Hav i
      Retning af Hetlon til det Sted, hvor Vejen går til Zedad,
 16.  Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats Områder,
      Hazar-Enon ved Haurans Grænse.
 17.  Grænsen går fra det store Hav til Hazar-Enon, således at
      Damaskuss Område ligger norden for ved Siden af Hamat. Det er
      Nordgrænsen.
 18.  Østgrænsen: Fra Hazar-Enon mellem Hauran og Damaskus danner
      Jordan Grænse mellem Gilead og Israels Land til Havet i Øst, hen
      til Tamar. Det er Øsfgrænsen.
 19.  Sydgrænsen: Fra Tamar over Meribas Vand ved Kadesj til Bækken,
      ud til det store Hav. Det er Sydgrænsen.
 20.  Vestgrænsen: Det store Hav danner Grænse til tværs over for det
      Sted, hvor Vejen går til Hamat. Det er Vestgrænsen.

 21.  Dette Land skal I udskifte iblandt eder efter Israels Stammer;
 22.  I skal ved Lodkastning udskifte det som Arvelod mellem eder og
      de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet Sønner og
      Døtre; de skal være eder som ind fødte Israeliter og kaste Lod
      med eder om Arvelod blandt Israels Stammer.
 23.  I den Stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans
      Arvelod, lyder det fra den Herre HERREN.