Bibelen / Ezekiel 34 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ezekiel 34

  1.  HERRENs Ord kom til mig således:
  2.  Menneskesøn, profeter mod Israels Hyrder, profeter og sig til
      dem: Så siger den Herre HERREN: Ve Israels Hyrder, som røgtede
      sig selv! Skal Hyrderne ikke røgte Hjorden?
  3.  I fortærede Mælken, med Ulden klædte I eder, de fede Dyr
      slagtede I, men Hjorden røgtede I ikke;
  4.  de svage Dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede
      forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de
      vildfarende opsøgte I ikke, men I styrede dem med Hårdhed og
      Grumhed.
  5.  Derfor spredtes de, eftersom der ingen Hyrde var, og blev til
      Æde for alle Markens vilde Dyr; ja, de spredtes.
  6.  Min Hjord flakkede om på alle Bjerge og på hver en høj Banke, og
      over hele Jorden spredtes min Hjord, og ingen spurgte eller
      ledte efter dem.
  7.  Derfor, I Hyrder, hør HERRENs Ord!
  8.  Så sandtjeg lever, lyder det fra den Herre HERREN: Fordi min
      Hjord blev til Rov, fordi min Hjord blev til Æde for alle
      Markens vilde Dyr, eftersom der ingen Hyrde var, og Hyrderne
      ikke spurgte efter min Hjord, og fordi Hyrderne røgtede sig selv
      og ikke min Hjord,
  9.  derfor, I Hyrder, hør HERRENs Ord!
 10.  Så siger den Herre HERREN: Se, jeg, kommer over Hyrderne og
      kræver min Hjord af deres Hånd, og jeg sætter dem fra at vogte
      min Hjord; Hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg
      redder min Hjord af deres Gab, så den ikke skal tjene dem til
      Æde.

 11.  Thi så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil selv spørge efter min
      Hjord og tage mig af den.
 12.  Som en Hyrde tager sig af sin Hjord på Stormvejrets Dag, således
      tager jeg mig af min Hjord og redder den fra de Steder, hvorhen
      de spredtes på Skyernes og Mulmets Dag;
 13.  jeg fører dem bort fra Folkeslagene, samler dem fra Landene og
      bringer dem til deres Land, og jeg, røgter dem på Israels
      Bjerge, i Kløfterne og på alle Landets beboede Steder.
 14.  På gode Græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels Bjerghøjder
      skal deres Græsmarker være; der skal de lejre sig på gode
      Græsmarker, og i fede Græsgange skal de græsse på Israels
      Bjerge.
 15.  Jeg vil selv røgte min Hjord og selv lade dem lejre sig, lyder
      det fra den Herre HERREN.
 16.  De vildfarende Dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe
      tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og
      de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er
      ret.

 17.  Og I, min Hjord! Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil
      skifte. Ret mellem Får og Får, mellem Vædre og Bukke.
 18.  Er det eder ikke nok at græsse på den bedste Græsgang, siden I
      nedtramper, hvad der er levnet af eders Græsgange? Er det eder
      ikke nok at drikke det klare Vand, siden I med eders Fødder
      plumrer, hvad der er levnet?
 19.  Min Hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I
      har plumret med eders Fødder!
 20.  Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer for at skifte
      Ret mellem de fede og de magre Får.
 21.  Fordi I med Side og Skulder skubbede alle de svage Dyr bort og
      stangede dem med eders Horn, til I fik dem drevet ud,
 22.  derfor vil jeg hjælpe min Hjord, så den ikke mere skal blive til
      Rov, og skifte Ret mellem Får og Får.

 23.  Jeg sætter een Hyrde over dem, min Tjener David, og han skal
      vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres Hyrde.
 24.  Og jeg, HERREN, vil være deres Gud, og min Tjener David skal
      være Fyrste iblandt dem, så sandt jeg, HERREN, har talet.
 25.  Jeg vil slutte en Fredspagt med dem og udrydde de vilde Dyr at
      Landet, så de trygt kan bo i Ørkenen og sove i Skovene.
 26.  Og jeg gør dem og Landet rundt om min Høj til Velsignelse, og
      jeg sender Regn i rette Tid, mine Byger skal blive til
      Velsignelse.
 27.  Markens Træer skal give deres Frugt og Landet sin Afgrøde; trygt
      skal de bo på deres Jord, og de skal kende, at jeg er HERREN,
      når jeg bryder Stængerne på deres Åg og frelser dem af deres
      Hånd, som gjorde dem til Trælle.
 28.  Ikke mere skal de blive til Rov for Folkene, og Landets vilde
      Dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer
      dem.
 29.  Jeg lader en Fredens Plantning vokse op for dem, og ingen skal
      rives bort af Hunger i Landet, og de skal ikke mere bære
      Folkenes Hån.
 30.  De skal kende, at jeg, HERREN deres Gud, er med dem, og at de er
      mit Folk, Israels Hus, lyder det fra den Herre HERREN
 31.  I er min Hjord, I er den Hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud,
      lyder det fra den Herre HERREN.