- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 30

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 30

  1.  HERRENs Ord kom til mig således:
  2.  Menneskesøn, profeter og sig: Så siger den Herre HERREN: Jamrer:
      Ak, hvilken Dag!
  3.  Thi nær er Dagen, ja nær er HERRENs Dag; det bliver en Mulmets
      Dag, Hedningernes Tid.
  4.  Et Sværd kommer over Ægypten, og Ætiopien gribes af Skælven, når
      de slagne segner i Ægypten, når dets Rigdom bortføres og dets
      Grundvolde nedbrydes.
  5.  Ætioperne, Put og Lud og alt Blandingsfolket, Kub og min Pagts
      Sønner" skal falde for Sværdet med dem.
  6.  Så siger HERREN: Alle, som støtter Ægypten, skal falde og dets
      stolte Herlighed synke sammen; fra Migdol til Syene skal de
      falde for Sværdet, lyder det fra den Herre HERREN.
  7.  Det skal lægges øde blandt øde Lande, og Byerne skal ligge hen
      blandt tilintetgjorte Byer;
  8.  og de skal kende, at jeg er HERREN, når jeg sætter Ild på
      Ægypten og alle dets Hjælpere knuses.
  9.  På hin Dag skal der udgå Sendebud fra mig på Skibe for at
      indjage det sorgløse Ætiopien Rædsel, og de skal gribes af
      Skælven over Ægyptens Dag; thi se, den kommer.
 10.  Så siger den Herre HERREN: Jeg gør Ende på Ægyptens Herlighed
      ved kong Nebukadrezar af Babel.
 11.  Han og hans Folk med ham, de grummeste blandt Folkene, skal
      hentes for at ødelægge Landet; de skal drage deres Sværd mod
      Ægypten og fylde Landet med slagne.
 12.  Jeg tørlægger Strømmene, sælger Landet til onde Folk, og ved
      fremmede ødelægger jeg det med alt, hvad der er deri. Jeg,
      HERREN, har talet.

 13.  Så siger den Herre HERREN: Jeg tilintetgør Afgudsbillederne og
      udrydder Høvdingerne af Nof og Fyrsterne af Ægypten; de skal
      ikke findes mere; og jeg indjager Ægypten Rædsel.
 14.  Jeg lægger Patros øde, sætter Ild på Zoan og holder Dom over No.
 15.  Jeg udøser min Vrede over Sin, Ægyptens Bolværk, og udrydder Nos
      larmende Hob.
 16.  Jeg sætter Ild på Ægypten, Syene skal skælve af Angst, der skal
      brydes Hul på No, og dets Mure skal nedrives.
 17.  De unge Mænd i On og Pibeset skal falde for Sværdet og Kvinderne
      vandre i Fangenskab.
 18.  I Takpankes sortner Dagen, når jeg der sønderbryder Ægyptens
      Herskerstav, og dets stolte Herlighed får Ende der. Selv skal
      det skjules af Skyer og dets Småbyer vandre i Fangenskab.
 19.  Jeg holder Dom over Ægypten; og de skal kende, at jeg er HERREN.

 20.  I det ellevte År på den syvende Dag i den første Måned kom
      HERRENs Ord til mig således:
 21.  Menneskesøn! Ægypterkongen Faraos Arm har jeg brudt; og se den
      skal ikke forbindes, ikke læges ved at der lægges Bind om den,
      så den kunde få Kræfter til atter at gribe Sværdet.
 22.  Derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over Farao,
      Ægyptens Konge, og bryder hans Arme, både den hele og den
      brudte, og lader Sværdet falde af hans Hånd.
 23.  Jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i Landene.
 24.  Men jeg styrker Babels Konges Arme og lægger mit Sværd i hans
      Hånd; og jeg bryder Faraos Arme, og han skal stønne for ham på
      såredes Vis.
 25.  Jeg styrker Babels Konges Arme, men Faraos skal synke; og de
      skal kende, at jeg er HERREN, når jeg lægger mit Sværd i Babels
      Konges Hånd og han svinger det imod Ægypten.
 26.  Og jeg spreder Ægypterne blandt Folkene og udstrør dem i
      Landene; og de skal kende, at jeg er HERREN.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:10 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/26_30.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free