- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezekiel 5

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezekiel 5

  1.  Og du Menneskesøn tag dig et skarbt sværd, brug det som Ragekniv
      og lad det gå over dit Hoved og dit Skæg; tag dig så en Vægtskål
      og del Håret.
  2.  En Tredjedel skal du brænde i et Bål midt i Byen, når
      Belejringens Dage er omme; en Tredjedel skal du tage og slå den
      med Sværdet rundt om Byen; og en Tredjedel skal du sprede for
      Vinden; så drager jeg Sværdet bag dem.
  3.  Derefter skal du tage lidt deraf og svøbe det ind i din
      kappeflig;
  4.  og deraf skal du atter tage noget og kaste det midt ind i Ilden
      og brænde det. Og du skal sige til hele Israels Hus:

  5.  Så siger den Herre HERREN: Dette er Jerusalem; jeg satte det
      midt iblandt Folkene, omgivet af lande.
  6.  Men det var gudløst og genstridigt mod mine Lovbud mere end
      Folkene og mod mine Vedtægter mere end Landene rundt om; thi de
      lod hånt om mine Lovbud og vandrede ikke efter mine Vedtægter.
  7.  Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I var mere genstridige
      end Folkene rundt om og ikke vandrede efter mine Vedtægter eller
      holdt mine Lovbud, men gjorde efter de omboende Folks Lovbud,
  8.  derfor, så siger den Herre HERREN: Se, jeg kommer over dig og
      holder Dom i din Midte for Folkenes Øjne.
  9.  For alle dine Vederstyggeligheders Skyld vil jeg gøre med dig,
      hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil gøre Mage til.
 10.  Derfor skal Fædre æde deres Børn i din Midte og Børn deres
      Fædre; jeg holder Dom over dig, og alle, som er til Rest i dig,
      spreder jeg for alle Vinde.
 11.  Derfor, så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre HERREN:
      Sandelig, fordi du gjorde min Helligdom uren med alle dine
      væmmelige Guder og Vederstyggeligheder, vil jeg også støde dig
      fra mig uden Medynk eller Skånsel.
 12.  En Tredjedel af dig skal dø af Pest og omkomme af Hunger i din
      Midte, en Tredjedel skal falde for Sværdet rundt om dig, og en
      Tredjedel spreder jeg for alle Vinde og drager Sværdet bag dem.
 13.  Min Vrede skal udtømme sig, og jeg vil køle min Harme på dem og
      tage Hævn, så de skal kende at jeg, HERREN, har talet i min
      Nidkærhed, når jeg udtømmer min Vrede over dem.
 14.  Jeg gør dig til en Grushob og til Spot blandt Folkene rundt om,
      for Øjnene af enhver, som drager forbi.
 15.  Du skal blive til Spot og Hån, til Advarsel og Rædsel for
      Folkene rundt om, når jeg holder Dom over dig i Vrede og Harme
      og harm fuld Revselse. Jeg, HERREN, har talet!
 16.  Når jeg sender Hungerens onde Pile mod eder, og de, som jeg
      sender for af ødelægge eder, volder Ødelæggelse, og jeg lader
      Hungeren tage til, da sønderbryder jeg Brødets Støttestav for
      eder
 17.  og sender Hunger over eder og Rovdyr, som skal affolke dig; Pest
      og Blodsudgydelse skal hjemsøge dig, og jeg bringer Sværd over
      dig. Jeg, HERREN, har talet.



Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:10 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/26_05.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free