- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 39

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 39

  1.  Efter at Jerusalem var indtaget, i kong Zedekias af Judas niene
      regeringsår i den tiende Måned, kom Kong Nebudkadrezar af Babel
      med hele sin Hær til Jerusalem og belejrede det;
  2.  i Zedekiass ellevte År på den niende Dag i den fjerde Måned blev
      Byen stormet
  3.  da kom alle Babels konges Fyrster og satte sig i Midterporten:
      Overhofmanden Nebusjazban, Magernes Øverste Nergal-Sarezer og
      alle Babels Konges andre Fyrster.
  4.  Da Kong Zedekias af Juda og alle hans Krigsmænd så dem, flygtede
      de om Natten fra Byen ad Vejen til Kongens Have gennem Porten
      mellem de to Mure og tog Vejen ad Araba til.
  5.  Men Kaldæernes Hær satte efter dem og indhentede Zedekias på
      Jerikos Lavslette; og de tog ham med og bragte ham op til Kong
      Nebukadnezar af Babel i Ribla i Hamats Land; og han fældede hans
      Dom.
  6.  Babels Konge lod i Ribla Zedekiass Sønner dræbe i hans Påsyn;
      også alle de ypperste i Juda lod Babels Konge dræbe;
  7.  derpå lod han Øjnene stikke ud på Zedekias og lod ham lægge i
      Kobberlænker for at føre ham til Babel.
  8.  kaldæerne satte Ild på Kongens Palads og Folkets Huse og nedbrød
      Jerusalems Mure.
  9.  Resten af Folket, der var levnet i Byen, Overløberne, der var
      løbet over til ham, og Resten af Håndværkerne førte Livvagtens
      øverste Nebuzaradan som Fanger til Babel,
 10.  og kun nogle af den fattigste Befolkning, der intet ejede, lod
      Livvagts øverste Nebuzaradan blive tilbage i Judas Land, idet
      han samtidig gav dem Vingårde og Agre.

 11.  Men om Jeremias bød Kong Nebukadrezar af Babel Livvagts øverste
      Nebuzaradan:
 12.  "Tag ham og hav Øje med ham og gør ham ingen Men; gør med ham,
      som han selv ønsker!"
 13.  Så sendte Livvagts øverste Nebuzaradan, Overhofmanden
      Nebusjazban og Magernes Øverste Nergal-Sarezer og alle Babels
      Konges andre Stormænd
 14.  Bud og, lod Jeremias hente i Vagtforgården og overgav ham til
      Gedalja, en Søn af Sjafans Søn Ahikam, for at han skulde føre
      ham til hans Hjem; og han boede iblandt Folket.

 15.  Medens Jeremias sad fængslet i Vagtforgården, kom HERRENs Ord
      til ham således:
 16.  Gå hen og sig til Ætioperen Ebed-Melek: Så siger Hærskarers
      HERRE, Israels Gud: Se, jeg lader mine Ord gå i Opfyldelse på
      denne By til Ulykke og ikke til Lykke, og du skal have dem i
      Tankerne på hin Dag.
 17.  Men på hin Dag redder jeg dig, lyder det fra HERREN, og du skal
      ikke gives i de Mænds Hånd, for hvem du frygter;
 18.  thi jeg vil frelse dig, så du ikke falder for Sværdet, og du
      skal vinde dit Liv som Bytte, fordi du stolede på mig, lyder det
      fra HERREN


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:09 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/24_39.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free