- Project Runeberg -  Bibelen /
Jeremias 18

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Jeremias 18

  1.  Det Ord, som kom til Jeremmas fra Herren
  2.  "Gå ned til pottemagerens Hus! Der skal du få mine Ord at høre."
  3.  Så gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde
      ved Drejeskiven.
  4.  Og når et Kar, han arbejdede på, mislykkedes, som det kan gå med
      Leret i Pottemagerens Hånd, begyndte han igen og lavede det om
      til et andet, som han nu vilde have det gjort.
  5.  Da kom HERRENs Ord til mig:
  6.  Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne
      Pottemager?  lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens
      Hånd er I i min Hånd, Israels Hus.
  7.  Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke detop, nedbryde
      og ødelægge det;
  8.  men når det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab,
      angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det.
  9.  Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og planle det;
 10.  men gør det så, hvad der er ondt i mine Øjne, idet det ikke
      hører min Røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre
      det.
 11.  Og sig nu til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Så siger HERREN:
      Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtænker et Råd imod eder; vend
      derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders
      Gerninger.
 12.  Men de svarer: "Nej! Vi vil følge vore egne Tanker og gøre hver
      efter sit onde Hjertes Stivsind."

 13.  Derfor, så siger HERREN: Spørg dog rundt blandt Folkene: Hvo
      hørte mon sligt? Grufulde Ting har hun øvet, Israels Jomfru.
 14.  Forlader Libanons Sne den Almægtiges klippe, eller udtørres
      Bjergenes kølige, rislende Vande,
 15.  siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Løgn? De snubler på
      deres Veje, de ældgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der
      ikke er højnet,
 16.  for at gøre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand
      skal grue og ryste på Hovedet.
 17.  Som en Østenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg
      viser dem Ryg, ej Åsyn på Vanheldets Dag.

 18.  De sagde: Kom, vi spinder Rænker imod Jeremias! Thi ej glipper
      Loven for Præsten, ej Rådet for den vise, ej Ordet for
      Profeten. Kom, lad os slå ham med Tungen og lure på alle hans
      Ord!"
 19.  Lyt, o Herre, til mig og hør min Modparts Ord!
 20.  Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min Sjæl en Grav. Kom i
      Hu, at jeg stod for dit Åsyn for at tale til Bedste for dem og
      vende din Vrede fra dem!
 21.  Giv derfor deres Sønner til Hunger, styrt dem i Sværdets Vold;
      Barnløshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mænd vorde
      slagne af Døden, deres ungdom sværdslagne i Krig;
 22.  lad der høres et Skrig fra Husene, når du lader en Mordbande
      brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og
      lagde Snarer for min Fod.
 23.  Ja du, o HERRE, du kender alle deres Dødsråd imod mig. Tilgiv
      ikke deres Brøde, slet ikke deres Synd for dit Åsyn, lad dem
      komme til Fald for dit Åsyn, få med dig at gøre i din Vredes
      Stund!


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:09 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/24_18.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free