- Project Runeberg -  Bibelen /
Prædikeren 5

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Prædikeren 5

 17.  Var din fod, når du går til Guds Hus! At komme for at høre er
      bedre, end at Dårer bringer Slagtoffer, thi de har ikke Forstand
      til andet end at gøre ondt.
  1.  Lad ikke din Mund løbe eller dit Hjerte haste med at udtale et
      Ord for Guds Åsyn; thi Gud er i Himmelen og du på Jorden, derfor
      skal dine Ord være få.
  2.  Thi meget Slid giver Drømme, og mange Ord giver Dåretale.
  3.  Når du giver Gud et Løfte, så tøv ikke med at holde det! Thi der
      er ingen Glæde ved Dårer. Hvad du lover, skal du holde.
  4.  Det er bedre, at du ikke lover, end at du lover uden at holde.
  5.  Lad ikke din Mund bringe Skyld over dit Legeme og sig ikke til
      Guds Sendebud, at det var af Vanvare! Hvorfor skal Gud vredes
      over din Tale og nedbryde dine Hænders Værk?
  6.  Thi af mange Drømme og Ord kommer mange Skuffelser; nej, frygt
      Gud!

  7.  Når du ser den fattige undertrykt og Lov og Ret krænket på din
      Egn, så undre dig ikke over den Ting; thi på den høje vogter en
      højere, og andre endnu højere vogter på dem begge.
  8.  Dog, en Fordel for et Land er det i alt Fald, at der er en Konge
      over dyrket Jord.

  9.  Den, der elsker Sølv, mættes aldrig af Sølv, og den, der elsker
      Rigdom, mættes aldrig af Vinding. Også det er Tomhed.
 10.  Jo mere Gods, des flere til at fortære det, og hvad Gavn har
      Ejeren da deraf, ud over at hans Øjne ser det?
 11.  Sød er Arbejderens Søvn, hvad enten han har lidt eller meget at
      spise; men den riges Overflod giver ikke ham Lov til at sove.
 12.  Der er et slemt Onde, som jeg så under Solen: Rigdom gemt hen af
      sin Ejermand til hans Ulykke;
 13.  går Rigdommen tabt ved et Uheld, og han har avlet en Søn, så
      bliver der intet til ham.
 14.  Som han udgik af sin Moders Liv, skal han atter gå bort, lige så
      nøgen som han kom, og ved sin Flid vinder han intet, han kan
      tage med sig.
 15.  Også det er et slemt Onde: ganske som han kom, går han bort, og
      hvad Vinding har han så af, at han gør sig Flid hen i Vejret?
 16.  Og dertil kommer et helt Liv i Mørke, Sorg og stor Kvide, Sygdom
      og Kummer.
 17.  Se, hvad der efter mit Skøn er godt og smukt, det er at spise og
      drikke og nyde det gode under al den Flid, man gør sig under
      Solen, alle de Levedage Gud giver en; thi det er den Del, man
      har;
 18.  og hver Gang Gud giver et Menneske Rigdom og Gods og sætter ham
      i Stand til at nyde det, og tage sin Del og glæde sig under sin
      Flid, da er det en Guds Gave;
 19.  thi da tænker han ikke stort på sine Levedage, idet Gud lader
      ham være optaget af sit Hjertes Glæde.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:07 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/21_05.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free