Bibelen / Ordsprogene 16 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ordsprogene 16

  1.  Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
  2.  En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
  3.  Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
  4.  Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens
      Dag.
  5.  Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for
      Straf.
  6.  Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger
      man ondt.
  7.  Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans
      Fjender til Venner.
  8.  Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
  9.  Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans
      Fjed.
 10.  Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han
      dømmer.
 11.  Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens
      Lodder.
 12.  Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes
      Tronen.
 13.  Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler
      oprigtigt.
 14.  Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
 15.  I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans
      Yndest.
 16.  At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end
      Sølv.
 17.  De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som
      agter på sin Vej.
 18.  Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
 19.  Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
 20.  Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler
      på HERREN.
 21.  Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
 22.  Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
 23.  Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget
      Viden.
 24.  Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for
      Legemet.
 25.  Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
 26.  En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på
      ham.
 27.  En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på
      hans Læber.
 28.  Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
 29.  Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
 30.  Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man
      fuldbyrdet ondt.
 31.  Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
 32.  Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at
      tage en Stad.
 33.  I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.