Salme 104
1. Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er
klædt i Højhed og Herlighed,
2. hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
3. du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer
frem på Vindens Vinger;
4. Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
5. Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes
den;
6. Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over
Bjerge.
7. For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
8. for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt
dem;
9. du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal
tilhylle Jorden.
10. Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
11. de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
12. over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres
Kvidder.
13. Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
14. du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets
Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
15. og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse
af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
16. HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
17. hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
18. Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
19. Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs
Tid;
20. du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
21. de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
22. De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres
Huler;
23. Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld
falder på.
24. Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med
Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
25. Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr,
både små og store;
26. Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
27. De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
28. du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes
med godt.
29. Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de
dør og vender tilbage til Støvet;
30. du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
31. HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine
Værker!
32. Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene
ryger
33. Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud,
den Tid jeg er til.
34. Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
35. Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til!
Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:05 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/19_a4.html