Bibelen / Job 36 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Job 36

  1.  Og videre sagde Elihu:
  2.  Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til
      Forsvar for Gud.
  3.  Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
  4.  thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen
      Indsigt har du for dig.

  5.  Se, Gud forkaster det stive Sind,
  6.  den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres
      Ret,
  7.  fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for
      stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
  8.  Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
  9.  så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede
      sig,
 10.  åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det
      onde.
 11.  Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i
      liflig Fryd deres År.
 12.  Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i
      Uforstand.
 13.  Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de
      ikke om Hjælp;
 14.  i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
 15.  Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved
      Trængsel.

 16.  Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab;
      ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede
      Retter.
 17.  Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom
      greb dig fat.
 18.  Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede
      dig vild!
 19.  Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al
      din Kraft?
 20.  Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der,
      hvor de er;
 21.  var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at
      lide.

 22.  Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
 23.  Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
 24.  Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
 25.  Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun
      fra det fjerne.
 26.  Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke
      fides.
 27.  Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som
      Regn,
 28.  og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
 29.  Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
 30.  Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
 31.  Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
 32.  han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
 33.  hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.