Bibelen / Nehemias 2 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Nehemias 2

  1.  I Nisan Måned i Kong Artaxerxes's tyvende Regeringsår, da jeg
      skulde sørge for Vin, bar jeg engang Vinen frem og rakte Kongen
      den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans
      Ansigt.
  2.  Og Kongen sagde til mig: Hvorfor ser du så modfalden ud? Du er
      jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en
      Hjertesorg! Da blev jeg såre bange,
  3.  og jeg sagde til Kongen: "Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg
      andet end se modfalden ud, når den By, hvor mine Fædres Grave
      er, ligger øde, og dens Porte er fortæret af Ilden?
  4.  Kongen spurgte mig da: "Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til
      Himmelens Gud,"
  5.  og jeg sagde til Kongen: "Hvis Kongen synes, og hvis din Tjener
      er dig til Behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til
      Juda, til den By, hvor mine Fædres Grave er, og lade mig bygge
      den op igen!
  6.  Da sagde Kongen til mig, medens Dronningen sad ved hans Side:
      "Hvor længe vil den Rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage?
      Og da Kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg
      ham en Tid.
  7.  Og jeg sagde til Kongen: Hvis Kongen synes, så lad mig få Breve
      med til Statholderne hinsides Floden, så de lader mig drage
      videre, til jeg når Juda,
  8.  og et Brev til Asaf, Opsynsmanden.over den kongelige Skov, at
      han skal give mig Træ til Bjælkeværket i Tempelborgens Porte og
      til Byens Mur og det Hus, jeg tager ind i! Det gav Kongen mig,
      eftersom min Guds gode Hånd var over mig.

  9.  Da jeg kom til Statholderne hinsides Floden, gav jeg dem Kongens
      Breve; desuden havde Kongen givet mig Hærførere og Ryttere med
      på Rejsen.
 10.  Men da Horoniten Sanballat og den ammonitiske Træl Tobija hørte
      det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en Mand for
      at arbejde på Israeliternes Bedste.

 11.  Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre Dage,
 12.  brød jeg op ved Nattetide sammen med nogle få Mænd uden at have
      sagt noget Menneske, hvad min Gud havde skudt mig i Sinde at
      gøre for Jerusalem; og der var intet andet Dyr med end det, jeg
      red på.
 13.  Jeg red så om Natten ud gennem Dalporten i Retning af
      Dragekilden og hen til Møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems
      Mure, der var nedrevet, og Portene, der var fortæret af Ilden;
 14.  derpå red jeg videre til Kildeporten og Kongedammen, men der var
      ikke Plads nok til, at mit Ridedyr kunde komme frem med mig.
 15.  Så red jeg om Natten op igennem Dalen og undersøgte Muren,
      forandrede Retning og red så ind igennem Dalporten, hvorpå jeg
      vendte hjem.
 16.  Forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg
      foretog mig; og hverken Jøderne, Præsterne, Stormændene,
      Forstanderne eller de andre, der skulde have med Arbejdet at
      gøre, havde jeg endnu sagt noget.
 17.  Men nu sagde jeg til dem: I ser den Ulykke, vi er i, hvorledes
      Jerusalem er ødelagt og Portene opbrændt; kom derforog lad os
      opbygge Jerusalems Mur, så vi ikke mere skal være til Spot!
 18.  Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode Hånd havde været
      over mig, og om de Ord, Kongen havde talt til mig, sagde de: Lad
      os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode
      Værk.

 19.  Da Horoniten Sanballat, den ammonitiske Træl Tobija og Araberen
      Gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: Hvad
      er det, I der har for? Sætter I eder op mod Kongen?
 20.  Men jeg gav dem til Svar: "Himmelens Gud vil lade det lykkes for
      os, og vi, hans Tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har
      ingen Del eller Ret eller Ihukommelse i Jerusalem!"