Bibelen / Ezra 9 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Ezra 9

  1.  Men da alt dette var gjort, kom Øversterne til mig og sagde:
      "Folket, Israel og Præsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud
      fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder,
      Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne,
      Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;
  2.  thi af deres Døtre har de taget sig selv og deres Sønner
      Hustruer, så at den hellige Sæd har blandet sig med Hedningerne;
      og Øversterne og Forstanderne var de første til at øve denne
      Troløshed!
  3.  Da jeg hørte den Tale, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe,
      rev Hår af mit Hoved og Skæg og satte mig hen i stum Smerte.
  4.  Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels Guds
      Ord mod Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed;
      og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrødeofferets Tid.

  5.  Men ved Aftenafgrødeofferets Tid rejste jeg mig af min
      Selvydmygelse, og idet jeg sønderrev min Kjortel og min Kappe,
      kastede jeg mig på Knæ og udbredte Hænderne til, HERREN min Gud
  6.  og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit
      Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over
      Hovedet, og vor Skyld er så stor, at den rækker til Himmelen!
  7.  Fra vore Fædres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld været stor,
      og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Præster givet
      til Pris for Landenes Konger, for Sværd, Fangenskab, Udplyndring
      og Vanære, således som det er den Dag i Dag."
  8.  Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vor
      Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet
      os at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kan
      lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;
  9.  thi er vi end Trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor
      Trældom, men vundet os Nåde for Perserkongernes Åsyn, så at han
      har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets
      Grushobe og givet os et Gærde i Juda og Jerusalem.
 10.  Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo
      forladt dine Bud,
 11.  som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det
      Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land på
      Grund af Hedningernes Urenhed, på Grund af de
      Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra
      Ende til anden;
 12.  derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres
      Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres
      Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og
      sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!
 13.  Efter alt, hvad der er vederfaret os på Grund af vore onde
      Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i
      fuldt Mål tilregnet os vore Synder, men skænket os en sådan Flok
      undslupne -
 14.  skal vi da på ny krænke dine Bud ved at besvogre os med Folk,
      der øver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes
      således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes
      nogen Rest, og ingen undslipper?
 15.  HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest
      tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor
      Syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligt
      kan ske!"