- Project Runeberg -  Bibelen /
Ezra 3

(1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Ezra 3

  1.  Da den syvende Måned indtraf - Israeliterne boede nu i deres
      Byer - samledes Folket fuldtalligt i Jerusalem;
  2.  og Jesua, Jozadaks Søn, og hans Brødre Præsterne og Zerubbabel,
      Sjealtiels Søn, og hans Brødre skred til at bygge Israels Guds
      Alter for at ofre Brændofre derpå som foreskrevet i den Guds
      Mand Moses's Lov.
  3.  En Del af Hedningerne samlede sig imod dem, men de rejste dog
      Alteret på dets gamle Plads og ofrede Brændofre derpå til
      HERREN, Morgen- og Aftenbrændofre.
  4.  Derpå fejrede de Løvhyttefesten som foreskrevet og ofrede
      Brændofre Dag for Dag i det rette Tal og på den foreskrevne
      Måde, hver Dag hvad der hørte sig til,
  5.  og siden det daglige Brændoffer og de Brændofre, som hørte til
      Nymånerne og alle HERRENs hellige Højtider, og alle de
      Brændofre, man frivilligt bragte HERREN.
  6.  Den første Dag i den syvende Måned begyndte de at ofre Brændofre
      til HERREN, før Grunden til HERRENs Helligdom endnu var lagt.

  7.  Derpå gav de Stenhuggerne og Tømmermændene Penge og Zidonierne
      og Tyrierne Fødevarer, Drikkevarer og Olie, for at de skulde
      bringe Cederstammer fra Libanon til Havet ud for Jafo, efter den
      Fuldmagt, Perserkongen Kyros havde givet dem.
  8.  I den anden Måned i det andet År efter deres Ankomst til Guds
      Hus i Jerusalem gjorde Zerubbabel, Sjealtiels Søn, og Jesua,
      Jozadaks Søn, sammen med alle deres Brødre, Præsterne og
      Leviterne, og alle dem, der var kommet fra Fangenskabet til
      Jerusalem, Begyndelsen, idet de satte Leviteme fra
      Tyveårsalderen og opefter til at lede Arbejdet med HERRENs Hus.
  9.  Og Leviterne Jesua og hans Sønner og Brødre, Kadmiel og hans
      Sønner, Hodavjas Sønner og Henadads Sønner, deres Sønner og
      Brødre, trådte til i Endrægtighed for at føre Tilsyn med dem,
      der arbejdede på Guds Hus.

 10.  Og da Bygningsmændene lagde Grunden til HERRENs Helligdom, stod
      Præsterne i Embedsdragt med Trompeter, og Leviterne, Asafs
      Efterkommere, med Cymbler for at lovprise HERREN efter Kong
      David af Israels Anordning;
 11.  og de stemte i med Lov og Pris for HERREN med Ordene thi han er
      god, og hans Miskundhed mod Israel varer evindelig!" Og hele
      Folket brød ud i høj Jubel, idet de priste HERREN, fordi Grunden
      var lagt til HERRENs Hus.
 12.  Men mange af Præsterne, Leviterne og Overhovederne for
      Fædrenehusene, de gamle, der havde set det første Tempel, græd
      højt, da de så Grunden blive lagt til dette Tempel, men mange
      var også de, der opløftede deres Røst med Jubel og Glæde,
 13.  og man kunde ikke skelne Glædesjubelen fra Folkets Gråd; thi så
      højt var Folkefs Jubelråb, at det hørtes langt bort.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:02 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/15_03.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free