Anden Krønikebog 22
1. Derpå gjorde Jerusalems Indbyggere hans yngste Søn Ahazja til
Konge i hans Sted, thi de ældre var dræbt af Røverskaren, der
brød ind i Lejren sammen med Araberne. Således blev Ahazja,
Jorams Søn, Konge i Juda.
2. Ahazja var to og fyrretyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
af Omri.
3. Også han vandrede i Akabs Hus's Spor, thi hans Moder forledte
ham til Ugudelighed ved sine Råd.
4. Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus,
thi efter Faderens Død blev de hans Rådgivere, og det blev hans
Fordærv.
5. Det var også efter deres Råd, han sammen med Akabs Søn, Kong
Joram af Israel, drog i Krig mod Kong Hazael af Aram ved Ramot i
Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.
6. Så vendte Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse for
de Sår, man havde tilføjet ham ved Rama, da han kæmpede med Kong
Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af Juda, drog ned for
at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi han lå syg.
7. Men til Ahazjas Undergang var det tilskikket af Gud, at han
skulde komme til Joram; thi da han var kommet derhen, gik han
med Joram ud til Jehu, Nimsjis Søn, som HERREN havde salvet til
at udrydde Akabs Hus.
8. Og da Jehu fuldbyrdede Dommen over Akabs Hus, traf han på Judas
Øverster og Ahazjas Brodersønner, der var i Ahazjas Tjeneste, og
dræbte dem;
9. derpå lod han Ahazja eftersøge, og man fangede ham, medens han
holdt sig skjult i Samaria, ogbragte ham til Jehu, der lod ham
dræbe. Så jordede de ham, thi de sagde: "Han var dog en Søn af
Josafat, der søgte HERREN af hele sit Hjerte." Men af Ahazjas
Hus var ingen stærk nok til at tage Magten.
10. Da Atalja, Ahazjas Moder, fik at vide, at hendes Søn var død,
tog hun sig for at udrydde hele den kongelige Slægt af Judas
Hus.
11. Men Kongens Datter Josjab'at tog Ahazjas Søn Joas og fik ham
hemmeligt af Vejen, så han ikke var imellem Kongesønnerne, der
blev dræbt, og hun gemte ham og hans Amme i
Sengekammeret. Således holdt Josjab'at, Kong Jorams Datter,
Præsten Jojadas Hustru, der jo var Søster til Ahazja, ham skjult
for Atalja, så hun ikke fik ham dræbt;
12. og han var i seks År skjult hos dem i HERRENs Hus, medens Atalja
herskede i Landet.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:02 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/14_22.html