Bibelen / Første Krønikebog 29 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Første Krønikebog 29

  1.  Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: "Min Søn
      Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er
      stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud
      HERREN.
  2.  Jeg har derfor sat al min Kraft ind på til min Guds Hus at
      tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det,
      der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden
      Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags
      Ædelsten og Marmorsten i Mængde.
  3.  I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds
      Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har
      bragt til Veje til det hellige Hus:
  4.  3.000 Talenter Guld, Offrguld, og 7.000 Talenter lutret Sølv til
      at overtrække Bygningernes Vægge med,
  5.  Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal
      forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af
      Håndværkernes Hånd. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN
      Gaver?"

  6.  Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels
      Stammer, Tusind- og Hundredførerne og Øversterne i Kongens
      Tjeneste frivilligt
  7.  og gav til Arbejdet på Guds Hus 5.000 Talenter og 10.000
      Darejker Guld, 10.000 Talenter Sølv, 18.000 Talenter Kobber og
      100.000 Talenter Jern;
  8.  og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENs Hus's Skat, der
      stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
  9.  Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et
      helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; også Kong David
      følte stor Glæde.

 10.  Og David priste HERREN i hele forsamlingens Nærværelse, og David
      sagde: "Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed
      til Evighed!
 11.  Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden,
      thi alt i Himmelen og på Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget,
      og selv løfter du dig som Hoved over alle.
 12.  Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Hånd
      er Kraft og Vælde, og i din Hånd står det at gøre, hvem det skal
      være, stor og stærk.
 13.  Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
 14.  Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at
      give sådanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og
      af din egen Hånd har vi givet dig det.
 15.  Thi vi er fremmede for dit Åsyn og Gæster som alle vore Fædre;
      som em Skygge er vore Dage på Jorden, uden Håb!
 16.  HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at
      bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Hånd kommer den, og dig
      tilhører det alt sammen.
 17.  Jeg ved, min Gud. at du prøver Hjerter og har Behag i
      Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt
      dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til
      Stede, villigt har givet dig Gaver.
 18.  HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig
      Tid et sådant Sind og sådanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend
      deres Hjerter til dig!
 19.  Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud,
      Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den
      Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!"

 20.  Derpå sagde David til hele Forsamlingen: "Lov HERREN eders Gud!"
      Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede
      sig ned for HERREN og Kongen.
 21.  Så ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham
      som Brændoffer 1000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende
      Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;
 22.  og de spiste og drak den Dag for HERRENs Åsyn med stor
      Glæde. Derefter indsatte de på ny Davids Søn til Konge, og de
      hyldede ham som HERRENs Fyrste og Zadok som Præst;
 23.  og Salomo satte sig på HERRENs Trone som Konge i sin Fader
      Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
 24.  og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids
      Sønner hyldede Kong Salomo.
 25.  HERREN gjorde Salomo overmåde mægtig for hele Israels Øjne og
      gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde
      haft i Israel.

 26.  David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.
 27.  Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve År; i
      Hebron herskede han syv År, i Jerusalem tre og tredive År.
 28.  Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn
      Salomo blev Konge i hans Sted.

 29.  Kong Davids Historie fra først til sidst står optegnet i Seeren
      Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike
 30.  tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de
      Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.