Anden Kongebog 8
Elisa talte til den Kvinde, hvis Søn han havde kaldt til Live, og sagde:
"Drag bort med dit Hus og slå dig ned som fremmed et eller andet Sted, thi
HERREN har kaldt Hungersnøden hid; og den vil komme over Landet og vare syv
År!"
2. Da brød Kvinden op og gjorde, som den Guds Mand havde sagt, og
drog med sit Hus hen og boede syv År som fremmed i Filisternes
Land.
3. Men da der var gået syv År, vendte Kvinden tilbage fra
Filisternes Land; Og hun gik hen og påkaldte Kongens Hjælp til
at få sit Hus og sin Jord tilbage.
4. Kongen talte just med den Guds Mands Tjener Gehazi og sagde:
"Fortæl mig om alle de storeGerninger, Elisa harudført!"
5. Og netop som han fortalte Kongen, hvorledes han havde kaldt den
døde til Live, kom Kvinden, hvis Søn han havde kaldt til Live,
og påkaldt Kongens Hjælp til at få sit Hus og sin Jord
tilbage. Da sagde Gehazi: "Herre Konge, der er den Kvinde, og
der er hendes Søn. som Elisa kaldte til Live!"
6. Kongen spurgte så Kvinden ud, og hun forfalte. Derpå gav Kongen
hende en Hofmand med og sagde: "Sørg for, at hun får al sin
Ejendom tilbage og alt, hvad hendes Jord har båret, siden den
Dag hun forlod Landet!"
7. Siden begav Elisa sig til Damaskus, hvor Kong Benbadad af Aram
lå syg. Da Kongen fik at vide, at den Guds Mand var på Vej
derhen,
8. sagde han til Hazael: "Tag en Gave med, gå den Guds Mand i Møde
og rådspørg HERREN gennem ham, om jeg kommer mig af min Sygdom!"
9. Da gik Hazael ham i Møde; han tog en Gave med af alskens
Kostbarheder, som fandfes i Damaskus, fyrretyve Kamelladninger,
og trådte frem for ham og sagde: "Din Søn Benhadad, Arams Konge
sender mig til dig og lader spørge: Kommer jeg mig af min
Sygdom?"
10. Elisa svarede: "Gå hen og sig ham: Du kommer dig!" Men HERREN
har ladet mig skue, at han skal dø!"
11. Og han stirrede stift frem for sig og var ude af sig selv af
Rædsel. Så brast den Guds Mand i Gråd,
12. og Hazael sagde: "Hvorfor græder min Herre?" Han svarede: "Fordi
jeg ved, hvilke Ulykkkr du skal bringe over Israeliterne! Deres
Fæstninger skal du stikke i Brand, deres unge Mænd skal du hugge
ned med Sværdet, deres spæde Børn skal du knuse, og på deres
frugtsommelige Kvinder skal du rive Livet op!"
13. Da sagde Hazael: "Hvad er din Træl, den Hund, at han skal kunne
gøre slige store Ting!" Elisa svarede: "HERREN har ladet mig
skue dig som Konge over Aram!"
14. Derpå forlod han Elisa og kom til sin Herre; og han spurgte ham:
"Hvad sagde Elisa til dig?" Han svarede: "Han sagde: Du kommer
dig!"
15. Men næste Dag tog han et Klæde, dyppede det i Vand og bredte det
over Ansigtet på Kongen, og det blev hans Død. Og Hazael blev
Konge i hans Sted.
16. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, femte Regeringsår blev
Joram, Josafats Søn, Konge over Juda.
17. Han var to og tredive År gammel, da han blev Konge, og han
herskede otte År i Jerusalem.
18. Han vandrede i Israels Kongers Spor ligesom Akabs Hus, thi han
havde en Datter af Akab til Hustru, og han gjorde, hvad der var
ondt i HERRENs Øjne.
19. Dog vilde HERREN ikke tilintetgøre Juda for sin Tjener Davids
Skyld efter det Løfte, han havde givet ham, at han altid skulde
have en Lampe for hans Åsyn.
20. I hans Dage rev Edomiterne sig løs fra Judas Overherredømme og
valgte sig en Konge.
21. Da drog Joram over til Za'ir med alle sine Stridsvogne. Og han
stod op om Natten, og sammen med Vognstyrerne slog han sig
igennem Edoms Rækker, der havde omringet ham, hvorpå Folket
flygtede tilbage hver til sit.
22. Således rev Edom sig løs fra Judas Overherredømme, og således er
det den Dag i Dag. På samme Tid rev også Libna sig løs.
23. Hvad der ellers er at fortælle om Joram, alt, hvad han udførte,
står optegnet i Judas Kongers Krønike.
24. Så lagde Joram sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos
sine Fædre i Davidsbyen; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans
Sted.
25. I Akabs Søns, Kong Joram af Israels, tolvte Regeringsår blev
Ahazja, Jorams Søn, Konge over Juda.
26. Ahazja var to og tyve År gammel, da han blev Konge, og han
herskede eet År i Jerusalem. Hans Moder hed Atalja og var Datter
af Kong Omri af Israel.
27. Han vandrede i Akabs Hus's Spor og gjorde, hvad der var ondt i
HERRENs Øjne, ligesom Akabs Hus, thi han var besvogret med Akabs
Hus.
28. Sammen med Joram, Akabs Søn, drog han i Krig mod Kong Hazael af
Aram ved Ramot i Gilead. Men Aramæerne sårede Joram.
29. Så vendte Kong Joram tilbage for i Jizre'el at søge Helbredelse
for de Sår, Aramæerne havde tilføjet ham ved Ramot, da han
kæmpede med Kong Hazael af Aram; og Jorams Søn, Kong Ahazja af
Juda, drog ned for at se til Joram, Akabs Søn, i Jizre'el, fordi
han lå syg.
Project Runeberg, Thu Dec 20 01:07:59 2012
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dkbibel/12_08.html