Bibelen / Første Kongebog 22 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Første Kongebog 22

  1.  De holdt sig nu rolige i tre År, der var ikke Krig mellem Aram
      og Israel.
  2.  Og i det tredje År drog Kong Josafat af Juda ned til Israels
      Konge.
  3.  Da sagde Israels Konge til sine Folk: "I ved jo, at Ramot i
      Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra
      Arams Konge!"
  4.  Og han sagde til Josafat: "Vil du drage med i Krig mod Ramot i
      Gilead?"  Josafat svarede Israels Konge: "Jeg som du, mit Folk
      som dit, mine Heste som dine!"

  5.  Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om,
      hvad HERREN siger!"
  6.  Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand,
      og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller
      skal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så skal HERREN
      give det i Kongens Hånd!"
  7.  Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu een af HERRENs Profe
      ter, vi kan spørge?
  8.  Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan
      rådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig
      godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafat sagde:
      Således må Kongen ikke tale!"
  9.  Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtig
      Mika, Jimlas Søn!"

 10.  Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført
      deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle
      Profeterne spåede foran dem.
 11.  Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Så
      siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er
      tilintetgjort!
 12.  Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot
      i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i
      Kongens Hånd!"

 13.  Men Budet, der var gået efter Mika, sagde til ham: Se,
      Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du
      nu som de og giv gunstigt Svar!
 14.  Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig,
      det vil jeg tale!
 15.  Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i
      Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svarede
      han: "Drag derop, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give
      det i Kongens Hånd!"
 16.  Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besvære
      dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"
 17.  Da sagde han: Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en Hjord
      uden Hyrd: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem
      vende tilbage i Fred, hver til sit!
 18.  Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han
      aldrig spår mig godt, kun ondt!

 19.  Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde på
      sin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre for
      ham;
 20.  og HERREN sagde: Hvem vil dåre Akab, så han drager op og falder
      ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;
 21.  men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og sagde:
      Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?
 22.  Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hans
      Profefers Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen og
      gør det!
 23.  Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i alle disse dine
      Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"

 24.  Da trådte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika på kinden og,
      sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig for
      at tale til dig?"
 25.  Men Mika sagde: "Det skal du få at se, den Dag du flygter fra
      Kammer til Kammer for at skjule dig!"
 26.  Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham tilbage til Amon,
      Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj
 27.  og sig: Såleds siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt
      ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt
      tilbage!"
 28.  Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikke
      talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag!"

 29.  Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i
      Gilead.
 30.  Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før
      jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels
      Konge forklædte sig og drog så i Kampen.
 31.  Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den
      Befaling: "I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden
      Israels Konge alene!"
 32.  Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er
      sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da
      gav Josafat sig til at råbe;
 33.  og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak
      de sig bort fra ham.

 34.  Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte
      Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin
      Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"
 35.  Men Kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Kongen holdt sig
      oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet
      fra Såret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han.
 36.  Da Solen gik ned, gik det Råb gennem Lejren: "Enhver drage hjem
      til sin By og sit Land,
 37.  thi Kongen er død!" Så kom de til Samaria, og de jordede Kongen
      der.
 38.  Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene
      hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN
      havde talet.

 39.  Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde,
      Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede,
      står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.
 40.  Så lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja
      blev Konge i hans Sted.

 41.  Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels
      fjerde Regeringsår.
 42.  Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge, og han
      herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var
      en Datter af Sjilhi.
 43.  Han vandrede nøje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet
      han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne.
 44.  Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og
      tænde Offerild på Højene.
 45.  Og Josafat havde Fred med Israels Konge.

 46.  Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de Heltegerninger,
      han udførte, og de Krige, han førte, står jo optegnet i Judas
      Kongers Krønike.
 47.  De sidste af Mandsskøgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas
      Tid, udryddede han af Landet.
 48.  På den Tid var der ingen Konge i Edom.
 49.  Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart på Ofir
      efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved
      Ezjongeber.
 50.  Da foreslog Ahazja, Akabs Søn, Josafat at lade sine Folk sejle
      med hans; men Josafat afslog det.
 51.  Så lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos
      sine Fædre i sin Fader Davids By og hans Søn Joram blev Konge i
      hans Sted.

 52.  Ahazja, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong
      Josafat af Judas syttende Regeringsår, og han herskede to År
      over Israel.
 53.  Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i sin
      Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Søns, Spor,
      han, som forledte Israel til at synde.
 54.  Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krænkede HERREN, Israels Gud,
      nøjagtigt som hans Fader havde gjort.