Bibelen / 2. Samuel 18 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Samuel 18

  1.  Derpå holdt David Mønstring over sit Mandskab og satte
      Tusindførere og Hundredførere over dem;
  2.  og David delte Mandskabet i tre Dele; den ene Tredjedel stillede
      han under Joab, den anden under Abisjaj, Zerujas Søn og Joabs
      Broder, og den sidste Tredjedel under Gatiten Ittaj. Kongen
      sagde så til Folkene: "Jeg vil selv drage med i Kampen!"
  3.  Men de svarede: "Du må ikke drage med; thi om vi flygter, ænser
      man ikke os; ja, selv om Halvdelen af os falder, ænser man ikke
      os, men du gælder lige så meget som ti Tusinde af os; derfor er
      det bedst, at du holder dig rede til at ile os til Hjælp fra
      Byen."
  4.  Kongen svarede: "Jeg gør, hvad I finder bedst!" Derpå stillede
      Kongen sig ved Porten, medens hele Mandskabet drog ud,
      hundredvis og tusindvis.
  5.  Men Kongen gav Joab, Abisjajog Ittaj den Befaling: "Far nu
      lempeligt med den unge Absalon!" Og hele Mandskabet hørte,
      hvorledes Kongen gav alle Øversterne Befaling om Absalon.

  6.  Derpå rykkede Krigerne i Marken mod Israel, og Slaget kom til at
      stå i Efraims Skov.
  7.  Der blev Israels Hær slået af Davids Folk, og der fandt et stort
      Mandefald Sted den Dag; der faldt 200000 Mand.
  8.  Kampen bredte sig over hele Egnen, og Skoven fortærede den Dag
      flere Folk end Sværdet.

  9.  Absalon selv stødte på nogle af Davids Folk; Absalon red på sit
      Muldyr, og da Muldyret kom ind under en stor Terebintes tætte
      Grene, blev hans Hoved hængende i Terebinten, så han hang mellem
      Himmel og Jord, medens Muldyret, han sad på, løb bort.
 10.  En Mand, der så det meldte det til Joab og sagde: "Jeg så
      Absalon hænge i en Terebinte."
 11.  Da sagde Joab til Manden, der havde meldt ham det: "Når du så
      det, hvorfor slog du ham da ikke til Jorden med det samme? Så
      havde jeg givet dig ti Sekel Sølv og et Bælte!"
 12.  Men Manden svarede Joab: "Om jeg så havde fået tilvejet tusind
      Sekel, havde jeg ikke lagt Hånd på Kongens Søn; thi vi hørte jo
      selv, hvorledes Kongen bød dig, Abisjaj og Ittaj: Vogt vel på
      den unge Absalon!
 13.  Dersom jeg havde handlet svigefuldt imod ham -intet bliver jo
      skjult for Kongen - vilde du have ladet mig i Stikken!"
 14.  Da sagde Joab: "Så gør jeg det for dig!" Dermed greb han tre
      Spyd og stødte dem i Brystet på Absalon, som endnu levede og
      hang mellem Terebintens Grene.
 15.  Derpå trådte ti unge Mænd, der var Joabs Våbendragere, til og
      gav Absalon Dødsstødet.
 16.  Joab lod nu støde i Hornet, og Hæren opgav at forfølge Israel,
      thi Joab bød Folkene standse.
 17.  Derpå tog de og kastede Absalon i en stor Grube i Skoven og
      ophobede en mægtig Stendynge over ham. Og hele Israel flygtede
      hver til sit.
 18.  Men medens Absalon endnu levede, havde han taget og rejst sig
      den Stenstøtte, som står i Kongedalen; thi han sagde: "Jeg har
      ingen Søn til at bevare Mindet om mit Navn." Han havde opkaldt
      Stenstøtten efter sig selv, og endnu den Dag i Dag kaldes den
      "Absalons Minde".

 19.  Da sagde Ahima'az, Zadoks Søn: "Lad mig løbe hen og bringe
      Kongen den gode Tidende, at HERREN har skaffet ham Ret over for
      hans Fjender!"
 20.  Men Joab svarede ham: "Du skal ikke være den, der bringer Bud i
      Dag; en anden Gang kan du bringe Bud, men i bag skal du ikke
      gøre det, da Kongens Søn er død!"
 21.  Og Joab sagde til Etiopieren: "Gå du hen og meld Kongen, hvad du
      har set!" Da kastede Etiopieren sig til Jorden for Joab og ilede
      af Sted.
 22.  Men Ahima'az, Zadoks Søn, sagde atter til Joab: "Ske, hvad der
      vil! Lad også mig løbe bag efter Etiopieren!" Da sagde Joab:
      "Hvorfor vil du det, min Søn? For dig er der ingen Budløn at
      hente!"
 23.  Men han blev ved: "Ske, hvad der vil! Jeg løber!" Så sagde han:
      "Løb da!" Og Ahima'az løb ad Vejen gennem Jordanegnen og nåede
      frem før Etiopieren.

 24.  David sad just mellem de to Porte, og Vægteren steg op på
      Porttaget ved Muren; da han så ud, se, da kom en Mand løbende
      alene.
 25.  Vægteren råbte og meldte det til Kongen, og Kongen sagde: "Er
      han alene, har han Bud at bringe!" Men medens Manden fortsatte
      sit Løb og kom nærmere,
 26.  så Vægteren en anden Mand komme løbende og råbte ned i Porten:
      "Der kommer een Mand til løbende alene!" Kongen sagde: "Også han
      har Bud at bringe!"
 27.  Da råbte Vægteren: "Den forreste løber således, at det ser ud
      til at være Ahima'az, Zadoks Søn!" Kongen sagde: "Det er en god
      Mand, han kommer med godt Bud!"
 28.  Imidlertid var Ahima'az kommet nærmere og råbte til Kongen: "Hil
      dig!" Så kastede han sig ned på Jorden for Kongen og sagde:
      "Lovet være HERREN din Gud, som gav dem, der løftede Hånd mod
      min Herre Kongen, i din Hånd!"
 29.  Kongen spurgte: "Er den unge Absalon uskadt?" Ahima'az svarede:
      "Jeg så, at der var stor Tummel, da Kongens Træl Joab sendte din
      Træl af Sted, men jeg ved ikke, hvad det var."
 30.  Kongen sagde da: "Træd til Side og stil dig der!" Og han trådte
      til Side og blev stående.
 31.  I det samme kom Etiopieren; og Etiopieren sagde: "Der er Bud til
      min Herre Kongen: HERREN har i Dag skaffet dig Ret over for alle
      dine Modstandere!"
 32.  Kongen spurgte Etiopieren: "Er den unge Absalon uskadt?" Og han
      svarede: "Det gå min Herre Kongens Fjender og alle dine
      Modstandere som den unge Mand!"

 33.  Da blev Kongen dybt rystet, og han gik op i Stuen på Taget over
      Porten og græd; og han gik frem og tilbage og klagede: Min Søn
      Absalon, min Søn, min Søn Absalon! Var jeg blot død i dit Sted!
      Absalon, min Søn, min Søn!"