Bibelen / 2. Samuel 12 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

2.Samuel 12

  1.  Og HERREN sendte Natan til David. Da han kom ind til ham, sagde
      han: "Der boede to Mænd i samme By, en rig og en fattig.
  2.  Den rige havde Småkvæg og Hornkvæg i Mængde,
  3.  medens den fattige ikke ejede andet end et eneste lille Lam, som
      han havde købt og opdrættet, og som var vokset op hos ham sammen
      med hans Børn; det åd af hans Brød, drak af hans Bæger og lå i
      hans Skød og var ham som en Datter.
  4.  Men da den rige Mand engang fik Besøg, ømmede han sig ved at
      tage noget af sit eget Småkvæg eller Hornkvæg og tillave det til
      den vejfarende Mand, som var kommet til ham, men tog den fattige
      Mands Lam og tillavede det til sin Gæst!"

  5.  Da blussede Davids Vrede heftigt op mod den Mand, og han sagde
      til Natan: "Så sandt HERREN lever: Den Mand, som gjorde det, er
      dødsens,
  6.  og Lammet skal han erstatte trefold, fordi han handlede så
      hjerteløst!"
  7.  Men Natan sagde til David: "Du er Manden! Så siger HERREN,
      Israels Gud: Jeg salvede dig til Konge over Israel, og jeg
      friede dig af Sauls Hånd;
  8.  jeg gav dig din Herres Hus, lagde din Herres Hustruer i din Favn
      og gav dig Israels og Judas Hus; og var det for lidet, vilde jeg
      have givet dig endnu mere, både det ene og det andet.
  9.  Hvorfor har du da ringeagtet HERRENs Ord og gjort, hvad der er
      ondt i hans Øjne? Hetiten Urias har du dræbt med Sværdet; hans
      Hustru har du taget til Ægte, og ham har du slået ihjel med
      Ammoniternes Sværd.
 10.  Så skal nu Sværdet aldrig vige fra dit Hus, fordi du ringeagtede
      mig og tog Hetiten Urias's Hustru til Ægte.
 11.  Så siger HERREN: Se, jeg lader Ulykke komme over dig fra dit
      eget Hus, og jeg tager dine Hustruer bort for Øjnene af dig og
      giver dem til en anden, som skal ligge hos dine Hustruer ved
      højlys Dag.
 12.  Thi du handlede i det skjulte, men jeg vil opfylde dette Ord i
      hele Israels Påsyn og ved højlys Dag!"
 13.  Da sagde David til Natan: "Jeg har syndet mod HERREN!" Og Natan
      sagde til David: "Så har HERREN også tilgivet dig din Synd; du
      skal ikke dø.
 14.  Men fordi du ved denne Gerning har vist Foragt for HERREN, skal
      Sønnen, som er født dig, visselig dø!"

 15.  Derpå gik Natan til sit Hus. Og HERREN ramte det Barn, Urias's
      Hustru havde født David, med Sygdom.
 14.  Da søgte David Gud for Barnet, holdt Faste og gik hen og lagde
      sig om Natten på Jorden i Sæk.
 17.  De ældste i hans Hus kom til ham for at få ham til at rejse sig,
      men han vilde ikke, og han holdt ikke Måltid sammen med dem.
 18.  Syvendedagen døde Barnet; men Davids Folk turde ikke lade ham
      vide, at Barnet var død, thi de tænkte: "Da Barnet levede, vilde
      han ikke låne os Øre, når vi talte til ham; hvor kan vi da nu
      sige til ham, at Barnet er død? Han kunde gøre en Ulykke!"
 19.  Men da David så, at hans Folk hviskede sammen, skønnede han, at
      Barnet var død. Så spurgte David sine Folk: "Er Barnet død?"  Og
      de svarede: "Ja, han er død!"
 20.  Da rejste David sig fra Jorden, tvættede og salvede sig, tog
      andre Klæder på og gik ind i HERRENs Hus og bad; så gik han
      hjem, forlangte at få Mad sat frem og spiste.
 21.  Da sagde hans Folk til ham: "Hvorledes er det dog, du bærer dig
      ad? Medens Barnet endnu levede, fastede du og græd; og nu da
      Barnet er død, rejser du dig og spiser!"
 22.  Han svarede: "Så længe Barnet levede, fastede jeg og græd; thi
      jeg tænkte: Måske er HERREN mig nådig, så Barnet bliver i Live.
 23.  Men hvorfor skulde jeg faste, nu han er død? Kan jeg bringe ham
      tilbage igen? Jeg går til ham, men han kommer ikke tilbage til
      mig!"

 24.  Derpå trøstede David sin Hustru Batseba, og efter at han var
      gået ind til hende og havde ligget hos hende, fødte hun en Søn,
      som han kaldte Salomo, og ham elskede HERREN.
 25.  Han overgav ham til Profeten Natan, og på HERRENs Ord kaldte
      denne ham Jedidja.

 26.  Joab angreb imidlertid Rabba i Ammon og indtog Vandbyen.
 27.  Derpå sendte Joab Bud til David og lod sige: "Jeg har angrebet
      Rabba og indtaget Vandbyen;
 28.  kald nu Resten af Hæren sammen, så du kan belejre Byen og
      indtage den, for at det ikke skal blive mig, der indtager den og
      får mit Navn udråbt over den!"
 29.  Da samlede David hele Hæren og drog til Rabba, angreb og indtog
      det.
 30.  Og han tog Kronen af Milkoms Hoved; den var af Guld og vejede en
      Talent; der var en Ædelsten på den, og den blev sat på Davids
      Hoved. Et vældigt Bytte fra Byen førte han med sig,
 31.  og Indbyggerne slæbte han bort, satte dem til Savene,
      Jernhakkerne - og Jernøkserne og lod dem trælle ved Teglovnene.
      Således gjorde han ved alle Ammoniternes Byer. Derpå vendte
      David og hele Hæren tilbage til Jerusalem.