Bibelen / 1. Samuel 22 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Samuel 22

  1.  Derpå drog David bort derfra og Redde sig ind i Adullams Hule.
      Da hans Brødre og hele hans Faders Hus fik det at vide, kom de
      derned til ham.
  2.  Og alle Slags Mennesker, som var i Nød, flokkede sig om ham,
      forgældede Mennesker og Folk, som var bitre i Hu, og han blev
      deres Høvding. Henved 400 Mand sluttede sig til ham.
  3.  Derfra drog David til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes
      Konge: "Lad min Fader og min Moder bo hos eder, indtil jeg får
      at vide, hvad Gud har for med mig!"
  4.  Han lod dem da tage Ophold hos Moabiternes Konge, og de boede
      hos ham, al den Tid David var i Klippeborgen.
  5.  Men Profeten Gad sagde til David: "Du skal ikke blive i
      Klippeborgen; bryd op og drag til Judas Land!" Så drog David til
      Ja'ar-Heret.

  6.  Nu kom dette Saul for Øre, thi David og de Mænd, han havde hos
      sig, havde vakt Opmærksomhed. Saul sad engang i Gibea under
      Tamarisken på Højen med sit Spyd i Hånden, omgivet af alle sine
      Folk.
  7.  Da sagde Saul til sine folk, som stod hos ham: "Hør dog, I
      Benjaminiter! Vil Isajs Søn give eder alle sammen Marker og
      Vingårde eller gøre eder alle til Tusind- og Hundredførere,
  8.  siden I alle har sammensvoret eder imod mig, og ingen lod mig
      det vide, da min Søn sluttede Pagt med Isajs Søn? Ingen af eder
      havde Medfølelse med mig og lod mig vide, at min Søn havde fået
      min Træl til at optræde som min Fjende, som han nu gør."
  9.  Da tog Edomiten Doeg, der stod blandt Sauls Folk, Ordet og
      sagde: "Jeg så, at Isajs Søn kom til Ahimelek, Ahitubs Søn, i
      Nob,
 10.  og han rådspurgte HERREN for ham og gav ham Rejsetæring og
      Filisteren Goliats Sværd!"

 11.  Da sendte Kongen Bud og lod Præsten Ahimelek, Ahitubs Søn, hente
      tillige med hele hans Fædrenehus, Præsterne i Nob; og da de alle
      var kommet til Kongen,
 12.  sagde Saul: "Hør nu, Ahitubs Søn!" Han svarede: "Ja, Herre!"
 13.  Da sagde Saul til ham: "Hvorfor sammensvor du og Isajs Søn eder
      imod mig? Du gav ham jo Brød og Sværd og rådspurgte Gud for ham,
      så at han kunde optræde som min Fjende, som han nu gør!"
 14.  Ahimelek svarede Kongen:"Hvem blandt alle dine Folk er så
      betroet som David? Han er jo Kongens Svigersøn, Øverste for din
      Livvagt og højt æret i dit Hus?
 15.  Er det første Gang, jeg har rådspurgt Gud for ham? Det være
      langt fra! Kongen må ikke lægge sin Træl eller hele mit
      Fædrenehus noget til Last, thi din Træl kendte ikke det mindste
      til noget af dette!"
 16.  Men Kongen sagde: "Du skal dø, Ahimelek, du og hele dit
      Fædrenehus!"
 17.  Og Kongen sagde til Vagten, som stod hos ham: "Træd frem og dræb
      HERRENs Præster; thi de står også i Ledtog med David, og skønt
      de vidste, at han var på Flugt, gav de mig ikke Underretning
      derom!" Men Kongens Folk vilde ikke lægge Hånd på HERRENs
      Præster.
 18.  Da sagde Kongen til Doeg: "Træd du så frem og stød Præsterne
      ned!" Da trådte Edomiten Doeg frem og stødte Præsterne ned; han
      dræbte den Dag femogfirsindstyve Mænd, som bar Efod.
 19.  Og Nob, Præsternes By, lod Kongen hugge ned med Sværdet. Mænd og
      Kvinder, Børn og diende, Hornkvæg, Æsler og Får.

 20.  Kun een af Ahimeleks, Ahitubs Søns, Sønner ved Navn Ebjatar
      undslap og flygtede til David.
 21.  Og Ebjatar fortalte David, at Saul havde dræbt HERRENs Præster.
 22.  Da sagde David til Ebjatar: "Jeg vidste dengang, at når Edomiten
      Doeg var der, vilde han give Saul Underretning derom!  Jeg bærer
      Skylden for hele dit Fædrenehus's Død.
 23.  Bliv hos mig, frygt ikke! Den, som står dig efter Livet, står
      mig efter Livet, thi du står under min Varetægt."