Bibelen / 1. Samuel 18 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

1.Samuel 18

  1.  Efter Davids Samtale med Saul blev Jonatans Sjæl bundet til
      Davids Sjæl, og han elskede ham som sin egen Sjæl;
  2.  og Saul tog ham samme dag til sig og tillod ham ikke at vende
      tilbage til sin Faders Hus.
  3.  Og Jonatan sluttede Pagt med David, fordi han elskede ham som
      sin egen Sjæl.
  4.  Og Jonatan afførte sig sin Kappe og gav David den tillige med
      sin Våbenkjortel, ja endog sit Sværd, sin Bue og sit Bælte.

  5.  Og David drog ud; hvor som helst Saul sendte ham hen, havde han
      Lykken med sig; derfor satte Saul ham over Krigerne, og han
      vandt Yndest hos alt Folket, endog hos Sauls Folk.
  6.  Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have fældet
      Filisteren, gik Kvinderne fra alle Israels Byer Saul i Møde med
      Sang og Dans, med Håndpauker, Jubel og Cymbler,
  7.  og de dansende Kvinder sang: "Saul slog sine Tusinder, men David
      sine Titusinder!"

  8.  Da blev Saul meget vred; disse Ord mishagede ham, og han sagde:
      "David giver de Titusinder, og mig giver de Tusinder; nu mangler
      han kun Kongemagten!"
  9.  Og fra den Dag af så Saul skævt til David.
 10.  Næste Dag overvældede en ond Ånd fra Gud Saul, så han rasede i
      Huset, medens David som sædvanligt legede på Strenge; Saul havde
      sit Spyd i Hånden
 11.  og kastede det i den Tanke: "Jeg vil spidde David til Væggen!"
      Men David undveg ham to Gange.

 12.  Da kom Saul til at frygte David, fordi HERREN var med ham,
      medens han var veget fra Saul.
 13.  Derfor fjernede Saul ham fra sig og gjorde ham til Tusindfører;
      og han drog ud til Kamp og hjem igen i Spidsen for Krigerne;
 14.  og Lykken fulgte David i alt, hvad han foretog sig; thi HERREN
      var med ham.
 15.  Da Saul så, i hvor høj Grad Lykken fulgte ham, gruede han for
      ham;
 16.  men hele Israel og Juda elskede David, fordi han drog ud til
      Kamp og hjem i Spidsen for dem.
 17.  Da sagde Saul til David: "Se, her er min ældste Datter Merab;
      hende vil jeg give dig til Hustru, dersom du viser dig som en
      tapper Mand i min Tjeneste og fører HERRENs Krige!" Saul tænkte
      nemlig: "Han skal ikke falde for min, men for Filisternes Hånd!"
 18.  David sagde til Saul: "Hvem er jeg, og hvad er min Familie, min
      Faders Slægt i Israel, at jeg skulde blive Kongens Svigersøn?"
 19.  Men da Tiden kom, at Sauls Datter Merab skulde gives David til
      Ægte, blev hun givet til Adriel fra Mehol

 20.  Sauls Datter Mikal fattede Kærlighed til David. Det kom Saul for
      Øre, og han syntes godt derom;
 21.  Saul tænkte nemlig: "Jeg vil give hende til ham, for at hun kan
      blive ham en Snare, så han falder for Filisternes Hånd!" Da
      sagde Saul til David: "I Dag skal du for anden Gang blive min
      Svigersøn!"
 22.  Og Saul gav sine Folk Befaling til underhånden at sige til
      David: "Kongen synes godt om dig, og alle hans Folk elsker dig;
      så bliv nu Kongens Svigersøn!"
 23.  Men da Sauls Folk sagde det til David, svarede han: "Synes det
      eder en ringe Ting at blive Kongens Svigersøn? Jeg er jo en
      fattig og ringe Mand!"
 24.  Og Sauls Folk meddelte ham det og sagde: "Det og det sagde
      David."
 25.  Da sagde Saul: "Således skal I sige til David: Kongen ønsker
      ikke andet i Brudekøb end 100 Filisterforhuder, så at han kan få
      Hævn over sine Fjender!" Saul gjorde nemlig Regning på at få
      David fældet ved Filisternes Hånd.
 26.  Da hans Folk fortalte David dette, samtykkede han i at blive
      Kongens Svigersøn.
 27.  Derpå brød David op og drog ud med sine Mænd og dræbte 200
      Filistere, og David kom med deres Forhuder og leverede Kongen
      dem fuldtallige for at blive hans Svigersøn. Så gav Saul ham sin
      Datter Mikal til Ægte.
 28.  Men da Saul så og skønnede, at HERREN var med David, og at hele
      Israel elskede ham,
 29.  frygtede han David endnu mere, og Saul blev for stedse David
      fjendsk.
 30.  Filisternes Høvdinger rykkede i Marken; og hver Gang de rykkede
      ud, havde David mere Held med sig end alle Sauls Folk, og han
      vandt stort Ry.