Bibelen / Dommer 20 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Dommer 20

  1.  Da rykkende alle Israelitterne ud, og Menigheden samledes som
      een Mand fra Dan til Be'ersjeba for HERREN i Mizpa; også fra
      Gileads Land kom de.
  2.  Alle Folkets Støtter, alle Israels Stammer indfandt sig i Guds
      Folks Forsamling, 400000 Mand Fodfolk, væbnet med Sværd.
  3.  Benjaminiterne hørte, at Israelitterne var draget op til Mizpa.
      Og Israelitterne sagde: "Fortæl dog, hvorledes denne Misgerning
      gik for sig!"
  4.  Da tog Manden, Leviten, den myrdede Kvindes Mand, til Orde og
      sagde: "Jeg og min Medhustru kom til Gibea i Benjamin for at
      overnatte der.
  5.  Så rejste Gibeas Borgere sig imod mig og omringede mig om Natten
      i Huset; mig vilde de dræbe, og min Medhustru skændede de, så at
      hun døde.
  6.  Da tog jeg min Medhustru, skar hende i Stykker og sendte
      Stykkerne rundt i hele Israels Arvelods Område, fordi de havde
      begået grov Utugt og Skændselsdåd i Israel!
  7.  Nu er I her, alle Israelitter, sig nu eders Mening og kom med
      eders Råd!"
  8.  Da rejste hele Folket sig som een Mand og sagde: "Ingen af os
      vil vende hjem, ingen af os vil begive sig til sit Hus!
  9.  Men således vil vi handle med Gibea: Vi vil drage op imod det
      efter Lodkastning,
 10.  og vi vil udtage ti Mænd af hundrede af alle Israels Stammer,
      hundrede af tusind og tusind af titusind til at hente Fødemidler
      til Folket, til dem, som er kommet for fuldt ud at gengælde
      Gibea i Benjamin den Skændselsdåd, de har øvet i Israel!"

 11.  Derpå samlede alle Israels Mænd sig mod Byen, alle som een.
 12.  Og Israels Stammer sendte Mænd ud i hele Benjamins Stamme og lod
      sige: "Hvad er det for en Misgerning, der er sket hos eder?
 13.  Udlever nu Mændene i Gibea, de Niddinger, for at vi kan dræbe
      dem og skaffe Misgerningen bort fra Israel!" Men Benjaminiterne
      vilde ikke høre deres Brødre Israelitternes Ord.
 14.  Og Benjaminiterne stævnede sammen fra deres Byer til Gibea for
      at drage i Kamp mod Israelitterne.
 15.  Da Benjaminiterne fra Byerne mønstredes den bag, udgjorde de
      25000 våbenføre Mænd, foruden dem af Gibeas Indbyggere, der
      mønstredes, 700 udsøgte Krigere;
 16.  af alle disse Krigsfolk var 700 udvalgte Krigere kejthåndede; de
      kunde alle slynge med Sten, så de ramte på et Hår uden at fejle.
 17.  Da Israels Mænd mønstredes, fraregnet Benjamin, udgjorde de
      400000 våbenføre Mænd, der alle var Krigere.

 18.  De brød så op og drog til Betel og rådspurgte Gud; og
      Israelitterne sagde: "Hvem af os skal først drage i Kamp mod
      Benjaminiterne?" HERREN svarede: "Det skal Juda!"
 19.  Så brød Israelitterne op om Morgenen og slog Lejr uden for
      Gibea.
 20.  Og Israels Mænd rykkede ud til Kamp imod Benjamin, og Israels
      Mænd stillede sig op til Kamp imod dem for at angribe Gibea.
 21.  Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea og fældede den Dag
      22000 Mand af Israel.
 23.  Da drog Israelitterne op til Betel og græd lige til Aften for
      HERRENs Åsyn; og de adspurgte HERREN: "Skal jeg atter tage
      Kampen op med min Broder Benjamins Sønner?" Og HERREN svarede:
      "Drag op imod ham!"
 22.  Folket, Israels Mænd, tog sig da sammen og stillede sig atter op
      til Kamp på samme Sted som den første Dag;
 24.  og Israelitterne rykkede Benjaminiterne på nært Hold den anden
      Dag.
 25.  Men Benjaminiterne gjorde Udfald fra Gibea for at møde dem den
      anden Dag, og de fældede yderligere 18000 Mand af Israelitterne,
      alle sammen våbenføre Mænd.
 26.  Så drog alle Israelitterne, hele Folket, op til Betel; og de
      græd og sad der for HERRENs Åsyn og fastede den Dag lige til
      Aften, og de ofrede Brændofre og Takofre for HERRENs Åsyn.
 27.  Derpå rådspurgte Israelitterne HERREN i de Dage var Guds Pagts
      Ark der,
 28.  og Pinehas, en Søn af Arons Søn Eleazar, gjorde i de Dage
      Tjeneste ved den - og de sagde: "Skal jeg atter drage i Kamp mod
      min Broder Benjamins Sønner eller lade være?" HERREN svarede:
      "Drag i Kamp, thi i Morgen giver jeg ham i din Hånd!"

 29.  Israelitterne lagde nu Baghold rundt om Gibea.
 30.  Og Israelitterne drog op mod Benjaminiterne på den tredje Dag og
      stillede sig op til Angreb på Gibea ligesom de tidligere Gange.
 31.  Da nu Benjaminiterne gjorde Udfald mod Hæren, blev de afskåret
      fra Byen og lokket ud på Vejene til Betel og Gibeon; til at
      begynde med huggede de nogle al Folkene ned på åben Mark ligesom
      de tidligere Gange, omtrent tredive Mand af Israel,
 32.  og Benjaminiterne tænkte nu: "Vi har slået dem ligesom før!"
      Men Israelitterne sagde: Lad os flygte og således afskære dem
      fra Byen og lokke dem ud på Vejene!"
 33.  Så brød alle Israels Mænd op fra deres Plads og stillede sig op
      til Kamp i Ba'al-Tamar, medens Bagholdet brød op fra sin Plads
      vesten for Geba.
 34.  Nu rykkede 10000 Mand, udvalgte Folk af hele Israel, frem for
      Gibea, og Kampen blev hård; men de vidste ikke, at Ulykken var
      ved at ramme dem.
 35.  Så slog HERREN Benjamin foran Israel, og Israelitterne fældede
      den Dag 25100 Mand af Benjamin, alle våbenføre Mænd;
 36.  da indså Benjaminiterne, at de var slagne. Israelitterne trak
      sig tilbage for Benjamin, idet de stolede på Bagholdet, de havde
      lagt mod Gibea;
 37.  og Bagholdet kastede sig i en Fart over Gibea og drog frem og
      huggede hele Byens Befolkning ned med Sværdet.

 38.  Der var truffet den Aftale mellem Israels Mænd og Bagholdet, at
      de skulde lade en Røgsøjle stige op fra Byen.
 39.  Da Israels Mænd vendte om i Kampen, huggede Benjamin til at
      begynde med henved tredive af Israels Mænd ned, thi de tænkte:
      "Visselig, vi har slået dem ligesom i den forrige Kamp."
 40.  Da nu Søjlen, Røgstøtten, begyndte at stige op fra Byen, vendte
      Benjamin sig om, og se, Røgen slog op mod Himmelen fra hele
      Byen,
 41.  og samtidig vendte Israels Mænd om fra Flugten. Da blev
      Benjamins Mænd forfærdede, thi de indså, at Ulykken havde ramt
      dem;
 42.  og de gjorde omkring for Israels Mænd og flygtede ad Ørkenen
      til.Men Kampen fortsattes i Hælene på dem. Og de fra Byerne
      huggede ned for Fode iblandt dem;
 43.  de omringede Benjaminiterne og forfulgte dem, til de havde Geba
      foran sig mod Øst.
 44.  Af Benjamin faldt 18000 Mand, lutter dygtige Krigere.
 45.  De gjorde omkring og flygtede og deres Forfølgere gjorde på
      Vejene en Efterhøst på 5000 Mand: de forfulgte dem skarpt, til
      de fik dem tilintetgjort, og huggede 2000 Mand ned af dem.
 46.  De, der faldt af Benjamin den Dag, var således i alt 25000
      våbenføre Mænd, alle tapre Folk.
 47.  De gjorde omkring og flygtede ud i Ørkenen til Rimmons Klippe,
      600 Mand stærke, og blev der i fire Måneder.
 48.  Men Israels Mænd vendte tilbage til Benjaminiterne og huggede
      dem ned med Sværdet, både Mennesker og Kvæg, overhovedet alt.
      hvad der var, og desuden stak de Ild på alle Byerne der.