Bibelen / Dommer 18 (1933) Tema: Danish Literature, Christian Literature Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Dommer 18

  1.  I de Dage var der ingen Konge i Israel, og i de Dage var
      Daniternes Stamme i Færd med at søge sig en Arvelod, hvor de
      kunde bo, thi hidindtil var der ikke tilfaldet dem nogen Arvelod
      blandt Israels Stammer.
  2.  Daniterne udtog da af deres Slægt fem stærke Mænd fra Zora og
      Esjtaol og udsendte dem for at udspejde og undersøge Landet, og
      de sagde til dem: "Drag hen og undersøg Landet!" De kom da til
      Mikas Hus i Efraims Bjerge og overnattede der.
  3.  Da de kom i Nærheden af Mikas Hus og kendte den unge Levits
      Stemme, tog de derind og spurgte ham: "Hvem har ført dig herhen,
      hvad tager du dig for på dette Sted, og hvorfor er du her?"
  4.  Han svarede dem: "Det og det har Mika gjort for mig; han har
      lejet mig til Præst."
  5.  Da sagde de til ham: "Adspørg da Gud, at vi kan få at vide, om
      vor Færd skal lykkes!"
  6.  Præsten sagde da til dem: "Far med Fred, HERREN våger over eders
      Færd!"
  7.  Så drog de fem Mænd videre og kom til Lajisj; og de så, at Byen
      levede trygt på Zidoniernes Vis, at Folket der levede sorgløst
      og trygt og ikke manglede nogen Verdens Ting, men var rigt, og
      at de boede langt fra Zidonierne og intet havde med Aramæerne at
      gøre.
  8.  Da de kom tilbage til deres Brødre i Zora og Esjtaol, spurgte
      disse dem: "Hvad har I at melde?"
  9.  De svarede: "Kom, lad os drage op til Lajisj, thi vi har set
      Landet, og se, det er såre godt! Hvorfor holder I eder
      uvirksomme? Nøl ikke med at drage hen og underlægge eder Landet!
 10.  Thi Gud bar givet det i eders Hånd et Sted, hvor der ikke er
      Mangel på nogen Verdens Ting! Når I kommer derhen, kommer I til
      et Folk, der lever i Tryghed, og det er et vidtstrakt Land!"

 11.  Så brød 600 væbnede Mænd af Daniternes Slægt op fra Zora og
      Esjtaol,
 12.  og de drog op og slog Lejr i Kirjat Jearim i Juda; derfor kalder
      man endnu den Dag i Dag dette Sted hans Lejr; det ligger vesten
      for Kirjat Jearim.
 13.  Derfra drog de over til Efraims Bjerge; og da de kom til Mikas
      Hus,
 14.  tog de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, til
      Orde og sagde til deres Brødre: "Ved I, at der i Husene her
      findes en Efod, en Husgud og et udskåret og støbt Billede? Så
      indser I vel, hvad I har at gøre!"
 15.  De begav sig derhen og kom til den unge Levits Hus, Mikas Hus,
      og hilste på ham,
 16.  medens de 600 væbnede danitiske Mænd stod ved Porten.
 17.  Og de fem Mænd, der havde været henne at udspejde Landet, gik op
      og tog det udskårne og støbte Billede, Efoden og Husguden,
      medens Præsten og de 600 væbnede Mænd stod ved Porten.
 18.  Hine gik ind i Mikas Hus og tog det udskårne og støbte Billede,
      Efoden og Husguden. Præsten sagde til dem: "Hvad er det, I gør?"
 19.  Og de svarede ham: "Stille, læg Fingeren på Munden og følg med
      os og bliv vor Fader og Præst! Hvad båder dig vel bedst, at være
      Præst for een Mands Hus eller for en Stamme og Slægt i Israel?"
 20.  Da blev Præsten glad, tog Efoden, Husguden og Gudebilledet og
      sluttede sig til Krigsfolkene.
 21.  Derpå vendte de om og drog bort, idet de stillede Kvinderne og
      Børnene, Kvæget og Trosset forrest i Toget.

 22.  Da de var kommet et Stykke fra Mikas Hus, stævnedes Mændene i de
      Huse, der lå ved Mikas Hus, sammen, og de indhentede Daniterne.
 23.  Da de råbte efter Daniterne, vendte disse sig om og sagde til
      Mika: "Hvad er der i Vejen, siden du har kaldt Folk til Hjælp?"
 24.  Han svarede: "I har taget min Gud, som jeg havde lavet mig,
      tillige med Præsten og er rejst eders Vej! Hvad har jeg nu
      tilbage? Hvor kan I spørge mig, hvad der er i Vejen?"
 25.  Men Daniterne svarede ham: "Lad os ikke høre et Ord mere fra
      dig, ellers kunde det hænde, at nogle Mænd, som er bitre i Hu,
      faldt over eder, og at du satte både dit eget og dine Husfolks
      Liv på Spil!"
 26.  Dermed drog Daniterne deres Vej, og da Mika så, at de var ham
      for stærke, vendte han om og begav sig tilbage til sit Hus.

 27.  De tog så Guden, som Mika havde lavet, tillige med hans Præst og
      drog mod Lajisj, mod et Folk, der levede sorgløst og trygt,
      huggede dem ned med Sværdet og stak Ild på Byen,
 28.  uden at nogen kunde komme den til Hjælp, thi den lå langt fra
      Zidon, og de havde intet med Aramæerne at gøre. Den ligger i Bet
      Rehobs Dal. Så byggede de Byen op igen og bosatte sig der;
 29.  og de gav den Navnet Dan efter deres Stamfader Dan, Israels Søn;
      men før var Byens Navn Lajisj.
 30.  Derpå stillede Daniterne Gudebilledet op hos sig; og Jonatan, en
      Søn af Moses's Søn Gersom, og hans Efterkommere var Præster for
      Daniternes Stamme, indtil Landets Indbyggere førtes i
      Landflygtighed.
 31.  Og det Gudebillede, Mika havde lavet sig, stillede de op hos
      sig, og det stod der, al den Tid Guds Hus var i Silo.